nick-karvounis-451542-unsplash kopi.jpg

 

Ethvert  kvarter  skal  have  sit  helt  eget  DNA  for  at  kunne  tiltrække  beboere.  Når  en  ny  bydel  skyder  op,  er  det  derfor  centralt,  at  ejendomsudviklere  og  -ejere  har  en  holistisk  køreplan,  der  sikrer,  at  bydelen  finder  det  særpræg,  og  dermed  også  tager  højde  for,  at  vi  mennesker  er  forskellige.  Den  tankegang  tager  lige  nu  blandt  andet  form  på  Sluseholmen  i  København.

Når  danskerne  flytter  ind  i  deres  nye  hjem,  er  noget  af  det  allervigtigste,  at  de  kan  identificere  sig  med  den  bydel,  de  skal  bo  i.  I  ét  kvarter  forventer  beberne  legepladser,  grønthandlere  og  byhaver.  I  en  anden  bydel  har  folk  behov  for  designbutikker,  et  hot-yoga-center  og  en  prisvindende  sushirestaurant.  Og  behovene  er  lige  så  forskellige,  som  mennesker  er  det. Derfor  er  det  nødvendigt,  at  ejendomsudviklere  og  -ejere  har  en  helhedsorienteret  vision  for  kvarteret  og  et  skarpt  blik  for  de  nye  beboeres  behov  fra  starten.  Som  den  berømte  danske  digter  Inger  Christensen  så  fint  udtrykker  det:  “Et samfund  kan  være  så  stenet/At  alt  er  en  eneste  blok  (...)  Til  nogen  begynder  at  bygge/En  by  der  er  blød  som  en  krop.”Kanalbyen 

Sluseholmen  er et  eksempel  på  et  kvarter,  der  på  grund  af  en  solid,  strategisk køreplan  er  på  vej  til  at  blive  et  holistisk  kvarter  med  sit  helt  eget  DNA.  Her  gælder  det  netop,  at  mange  nye  initiativer,  der  for  alvor  får  bydelens  hjerte  til  at  banke,  er  på  vej.  Det  er  begyndelsen  på  et  moderne,  maritimt  bykvarter,  hvor  fællesskab  og  godt  naboskab  er  i  højsædet.  I  den  forbindelse  er  begrebet  ‘new  local’  det,  der  skal  få  det  hele  til  at  gå  op  i  en  højere  enhed.  Helt  komprimeret  vil  det  sige  at  skabe  et  nyt  lokalmiljø,  der  støtter  op  om  den  ånd,  kultur  og  DNA,  som  kommende  beboere  efterspørger. 

Skal  man  bruge  new  local-tankegangen  som  grundlag  for  en  strategi  for  skabelsen  af  en attraktiv  bydel,  kræver  det  tålmodighed.  Tålmodighed  fra  det  øjeblik,  arkitekten  sætter  de  første  streger,  til  den  sidste  operatør  har  lejet  sig  ind  i  stueetagen.  Det  duer  derimod  ikke  at  smide  murerskeen,  så  snart  byggeriet  er  færdigt.  For  ejendomsbranchen  kan  ikke  løbe  an  på,  at  kommunerne  sørger  for  en  imponerende  skulptur,  en  grøn  park  eller  spændende  nye  former  for  detailhandel.  Branchen  må  selv udvise  generøsitet  og  mod  til  at  tage  ansvar,  iføre  sig  de  langsigtede  briller  og  turde  tro  på,  at hvis  man  skaber  en  bydel,  hvor folk  lever  længere  og  har  en  høj  livskvalitet,  vil  det  kunne  ses  på  bundlinjen.

Men  langtfra  alle  kvarterer  tager  form  som  Sluseholmen.  Lige  så  vel  som  der  findes  kvarterer  i  deres  spæde  begyndelse,  som  allerede  folder  sig  ud  i  fuldt  flor,  findes  der  nye  bydele,  som  endnu  er  langt  fra  at  nå  deres  fulde  potentiale.  Det  er  der  imidlertid  en  løsning  på.

NEW LOCAL-TANKEGANGEN KRÆVER TÅLMODIGHED FRA DET ØJEBLIK, ARKITEKTEN SÆTTER DE FØRSTE STREGER, TIL DEN SIDSTE OPERATØR HAR LEJET SIG IND I
STUEETAGEN.

Kast det ambitiøse anker ud
At kigge ind i fremtiden i stedet for at bygge på må og få betyder, at man skal kende sin målgrup- pe. I eksisterende bykvarterer er det ikke en vanskelig opgave at analysere sig frem til, hvilke typer mennesker der vælger at bo der, og hvad der får dem til at gøre det. Med et nyt kvarter i støbeskeen er der behov for videnskabelige analyser og interview med nuværende og kom-mende beboere. Der er brug for forståelse af lokale brugerbehov og beboerinvolvering. 

Brugerne skal spørges om, hvad det er, de vægter højt i deres nærmiljø, hvilke former for detailhandel de ønsker sig. Er det for eksempel et sundhedshus, institutioner eller grønne arealer, der betyder mest for deres livskvalitet? Eller er det alle tre elementer, der vejer lige tungt? Informationerne er ikke kun til brug for ejendomsejerne, men et nødvendigt træk for at involvere og aktivere brugerne selv fra start. 

For Sluseholmens vedkommende har grundige analyser resulteret i et kendskab til målgruppens drømme og ønsker. Her gælder det, at de, der drømmer om et hjem på Sluseholmen, er dem, der vil bo i et moderne, maritimt bykvarter, hvor der er en unik mulighed for at bo tæt ved vandet midt i byen. Bebo- erne vil bo i lejligheder, der er fleksible og intelligent indrettet, og hvor det som børnefamilie er nemt at leve, fordi alting er tæt på, og fordi børnene kan lege med hinanden på kryds og tværs. Endelig gælder ønsket om et stærkt nærmiljø for både unge og ældre, der søger mod livet på Sluseholmen. 

max-adulyanukosol-586980-unsplash kopi.jpg

“Godmorgen, fru Jensen”
Visionen om at få beboerne til at slå rødder kan ejendomsejere- og udlejere i Sluseholmens til- fælde opnå ved at sikre et stærkt fællesskab. Det vil sige et fællesskab, hvor alt, hvad lejerne skal bruge, findes få skridt fra deres bolig. Hvor kulturen er, at man har sine børn i den samme institution, siger hej til naboerne såvel som caféejerne og galleristerne. Og her spiller valget af operatører ind. Når det handler om at udvælge disse, kan det synes fristende at vælge de første, der melder sig på banen, men det er ikke det rigtige valg på den lange bane. Slagteren skal have lyst til at sige “godmorgen, fru Jensen” og tro på, at hvis en beboer har glemt pungen, så vender han eller hun tilbage da- gen efter med betalingen. Fri- søren skal gøre en dyd ud af at vide på forhånd, hvilken frisure kunden ønsker sig. Og baristaen på caféen bør kunne huske kundens yndlingskaffe – også selv om butikken er en del af en større kæde. Det er ikke nok for beboerne at kunne købe en liter mælk rundt om hjørnet. Det centrale er, at de føler tryghed og et indgående kendskab til deres købmand og dermed til deres nærmiljø. Når de forskellige operatører lejer sig ind, skal de derfor tage idéen om et lokalt miljø og fællesskab til sig.

For at sikre, at operatørernes forretninger kører rundt, og beboerne bliver i kvarteret, er det desuden vigtigt, at retailkoncepterne passer sammen. De skal komplementere hinanden, omend de også skal adskille sig fra hinanden og tilfredsstille forskellige behov. Også her må ejendomsbranchen sørge for at kende tendenserne på markedet og have et stort netværk af operatører at trække på. Helle- re vente på den rette operatør end at fylde erhvervslejemåle- ne op fra dag ét. Ejendomsbranchen må dermed væbne sig med tålmodighed, så det ikke ender med tomme erhvervslokaler og et livløst miljø, der i sidste ende kan resultere i beboere, der val- farter til andre kvarterer. Når danskerne ser på bolig, søger de efter et hjem i netop det kvarter, de kan identificere sig med.

Derfor er det ikke nok at have fortællingen om et nyt kvarter på plads internt. Historien skal være skarp og levende nok til, at både kommende beboere og operatører kan mærke, hvor- dan stedet skiller sig ud fra eksisterende bydele og andre upcoming kvarterer. At blive enige om, hvordan et kvarters DNA skal se ud, er altså én ting. Noget andet er at kommunikere slagplanen ud på den rigtige måde. En Facebookgruppe, en hjemmeside og et logo er et skridt på vejen, men det bærer ikke projektet i mål.

NÅR DANSKERNE SER PÅ BOLIG, SØ- GER DE EFTER ET HJEM I NETOP DET KVARTER, DE KAN IDENTIFICERE SIG MED.

Det handler om at fremtidssikre
Beboerne skal tages med på rejsen fra starten og føle sig sikre på, at det nye kvarter er deres endelige destination. En tålmodig strategi fra ejendomsejer, dygtig kuratering af koncepter og aktivering og involvering af beboere skal hænge sammen, supplere hinanden og gå op i en højere enhed, hvis man skal lykkes med New Local. Ansvaret ligger først og fremmest hos ejendomsudviklere og -ejere, og de må tage aktiv del i, hvordan et nyt byliv skal orkestreres, hvis det skal vise sig på bundlinjen. Busi- ness as usual er ikke holdbart, når det handler om at frem- tidssikre ejendomsbranchen.

Comment