Til møde om Skuespilhus, Operahus og DR’s koncertsal på samme dag. Jan Christiansen var stadsarkitekt i Københavns Kommune fra 2001 til 2010 og var med til at planlægge store dele af det nye København, der er integreret i vores bybillede i dag.

København vokser og vokser. Jan Christiansen, der var stadsarkitekt i Københavns Kommune fra 2001 til 2010, kom til da det gik rigtig stærkt med projekter. Han mener, at noget af det der lå bag beslutningen om at bygge, var en beslutning om, at København er Danmarks hovedstad og fortsat skal være det. 

”Byen i dag er skabt af flere ting. Først og fremmest skete der det, at man tidligere nærmest havde været ved at nedlægge København som Danmarks hovedstad. Men i starten af 00’erne kom der en strømning, hvor man vedtog, at København altså var hovedstad, og at man ikke skulle flytte institutioner til Jylland. København skulle være driver, og man skulle satse på byen. Derfor gik det hele op i en højere enhed, hvor man fik lyst til at bygge og opgradere – for eksempel med metroen,” siger han

Arkitekten oplevede generelt, at der skete store forandringer, imens han havde jobbet som stadsarkitekt: ”Vi byggede Ørestad og Sluseholmen og København gik fra at være en industriby til at være en kulturby. Det var et stort paradigmeskift,” fortæller Jan Christiansen.

ENDNU FLERE I BYEN
I dag underviser Jan Christiansen blandt andet på Københavns Arkitektskole, her kan han fortælle de studerende om, hvor anderledes København var tilbage i tiden. ”Jeg fortæller de studerende om, hvor fattig København var, og at Nørrebro kun bestod af ældre og arbejderklassen. Det er helt anderledes i dag,” siger han.

København er en by i bevægelse, så Jan Christiansen tror, at ændringerne vil fortsætte. ”I fremtiden tror jeg, der vil ske endnu mere radikale forandringer. Man taler om, at København skal ud i provinsen, men det tror jeg ikke sker. Jeg tror der vil komme en endnu større koncentration af mennesker i byen.”

Han mener især, at det vil være unge mennesker, der vil komme til byen for at få uddannelse og job. ”Folk vil komme til at bo meget tæt. Der vil komme nye spørgsmål om, hvordan vi alle skal kunne komme rundt i byen i bil, på cykel og med metroen,” siger Jan Christiansen. For at det er rart at bo i byen, er det vigtigt med grønne pletter. Derfor mener Jan Christiansen, at fremtidens København vil være præget af en blanding af højhuse og åbne arealer. ”Vi får en by, der er helt tæt med højhuse og med grønt. Samtidig er der også en stærk tendens med byhaver. Man er nødt til at lave en by der er tæt og åben på samme tid” siger han.

”ALLE VIL BO PÅ VESTERBRO”
At bo tæt er noget, der kendetegner de unge københavneres måde at bo på, ifølge Jan Christiansen. Og det vil de gerne gøre i et af byens brokvarterer. Allerhelst Vesterbro. ”Alle vil bo på Vesterbro eller til nøds i Nordhavnen. Unge mennesker vil bo forholdsvis tæt i byen. Man vil bo i og leve storbylivet. Det vil fortsætte længe. Det er der, man møder sin partner og har sit liv,” fortæller han. Andre der vælger at bo småt er mænd og kvinder, der er enlige med børn. Her oplever Jan Christiansen en tendens, hvor små boliger bliver revet væk. 

”Flere lever som singlefamilier, hvor mænd eller kvinder er singler og bor med deres børn. Man er ikke så familieorienterede som tidligere. Man flytter for eksempel sammen i bofællesskaber. Der er opbrud i kernefamilien. Det kan man også se i byggeprojekter i Nordhavn, Ørestad og Carlsberg. De små boliger bliver solgt hurtigt. Der er en tendens til, at man bor alene, selvom man har fået børn,” siger han.

KOMFORTABEL BY
Med den store tilstrømning mod København vil der være mangel på boliger. Her mener Jan Christiansen, at det er vigtigt, at man tænker ind, at byen stadig skal være komfortabel, når man bygger nyt. ”Der er mangel på boliger i København. Selvom man bygger en frygtelig masse boliger nu, handler det om at lave en komfortabel by. Man kan lære meget af hollænderne. Man skal ikke tænke så traditionelt, men i stedet tænke byen som et landskab,” siger arkitekten. Han mener ikke, at problemet med mangel på boliger løses ved, at folk flytter ud af byen, når de når en vis alder. Han forventer heller ikke, at byens befolkningstal stopper med at vokse lige med det første. ”Folk flytter ikke ud af byen, for det er svært for dem. Jeg tror, at de store byer vil blive ved med at vokse de næste 10-20 år,” siger han.

DA DET BLEV INTERNATIONALT
Efter at have haft tjansen som stadsarkitekt i en årrække, hvor der virkelig var fart på og høje ambitioner, kan Jan Christiansen nu kigge på nogle af de projekter, han har været med ind over, og som står rundt om i byen. ”Der er virkelig sket noget i byen. Det er ting, vi planlagde i nullerne. Der er dog også ting, som eksempel Rigsarkivet, som vi ikke fik. Men det var en periode, hvor alt lykkedes. Det var præget af, at politikere som Klaus Bondam og Søren Pind var med på den. De brændte for at give København en ny start.” 

Spørger man Jan Christiansen hvilke byggerier, der var mest karakteristiske for hans tid som stadsarkitekt, og hvad han selv holder mest af, er listen lang. ”Noget af det mest karakteristiske, der skete for mig i min tid som stadsarkitekt, var byggerierne i Nordhavn, Ørestad og de store kulturhuse. Jeg holder meget af Sluseholmen. Den er næsten bedre end det hollandske forbillede. Jeg er også rigtig glad for Skuespilhuset og måden, Islands Brygge er kommet til at se ud på.” For Jan Christiansen betød det meget, da internationale arkitekter kom ind over København og satte deres præg. 

”Det var vigtigt, da vi fik internationale arkitekter til København, og DR’s koncertsal blandt andet blev bygget,” siger han. I dag arbejder Jan Christiansen som forskningslektor ved Københavns Arkitektskole og er samtidig ansat i Freja Ejendomme. I 2015 skrev han bogen ’Det ny København’.