Indre By har i København altid haft området mellem Nørreport, Gl. Strand og Kongens Nytorv som omdrejningspunkt, mens Københavns Havn og områder omkring vandet har været komplimentære, men ikke centrale.

Det tror vi kommer til at ændre sig. Infrastrukturen i København er i konstant forbedring og udvikles fortsat til at åbne byen op samt forbinde bydele bedre og bedre. Med byens nye broer forbindes København K med Amager på en måde, der giver havneområder og destinationer på begge sider af vandet et helt nyt trafik-flow. Den naturlige passage fra bl.a. Nyhavn til Nordatlantisk Brygge samt fra Sydhavn til Islands Brygge udvider i første omgang Indre By – og med tiden tror vi på at dét, der anses som centrum i vores hovedstad bliver forbundet med vandet ligeså meget som Strøget.