Det er en konstatering, vi kan stå bag! World Economic Forum har rykket Danmark to pladser op på listen over konkurrencedygtige nationer. Vi må dog anerkende at det ikke er hele landet, men derimod byerne der driver væksten og ikke mindst konkurrencedygtigheden. WEF identificerer adskillige parametre der skal opfyldes for at konkurrere på verdensplan, og vi finder især de følgende relevante for København: Infrastruktur, social kapital og erhvervsvenlige lovrammer. Disse punkter er både hvad der gør os konkurrencedygtige, men det er også de ydre rammer, der muliggør en sund privat og offentlig udvikling. Og netop her oplever vi en positiv spiral, fordi jo bedre rammerne er for udvikling, jo bedre boliger, retailkoncepter og kontorer kan vi tilbyde på den lange bane – og dermed jo mere konkurrencedygtige er vi. Det er derfor yderst vigtigt at man som f.eks. ejendomsudvikler ser og bruger og de muligheder som København tilbyder, og derved udvikler de bedste og mest sociale, økonomiske, miljømæssige og kommercielt bæredygtige ejedomme og institutioner man kan!