Comment

"Made in Brooklyn"

Brooklyn er bl.a. kendt for at være Hipsternes bydel. Det er her de langskæggede, kreative og relativt unge mennesker bor. Brooklyn er super hot og ikke mindst når det kommer til udvikling og produktion af fødevarer. Der har altid været alle former for fødevareproduktion i Brooklyn, men ikke alt har været lige godt. Igennem de sidste årtier har en gruppe af foodie iværksættere med sans for velsmag og godt håndværk fået ændret betydningen af "Made in Brooklyn" til at være synonym med høj kvalitet. 

Brooklyn er blevet et rent detail eventyrland for mad. Du kan finde al produktion her; lige fra spiritus destillerier, bryggerier, chokoladefabrikanter, grøntsags fermentering, osterier, gedekarameller, brød og kager mm. Oftest produceret i mindre portioner, af små virksomheder, startet af passionerede personer med en drøm og mission om at skabe et bedre produkt, eller måske at genopfinde eller genskabe en gammel familie opskrift. Det er typisk folk der har en hobby eller er vokset op med noget de ønsker at give videre, blandet med en vision om at være herre i eget hus. 

Local er en massiv bølge der er skyllet ind over New York. Local er det nye sort! New York’erne har fået nok af forarbejdet mad fra kæmpe fabrikker, de er blevet kritiske forbrugere der sætter pris på kvalitet, bæredygtighed og hvor en højere pris ikke er en begrænsning for folk til at støtte de lokalt producerede råvarer. New York’erne er tilmed åbne og nysgerrige forbrugere der har mod på at prøve spændende kulinariske produkter fra forskellige kulturer og allerbedst hvis det er produceret inden for en bæredygtig afstand og af bærerdygtige råvarer. 

De mange lokale markeder rundt om i byen, Smorgasburg, de populære Food trucks, samt byens store udbud af madevents er en vigtig del af de små producenters overlevelse. Kendskabet til producenterne og efterspørgslen efter deres produkter øges her, ligesom synergien ved at være blandt andre små producenter også er vigtig. Fælles for dem er, at de kan fortælle en god historie som berettiger deres produkter. 

Industry City i Sunset Park syd for Red Hook huser denne vinter Smorgasburg som af gode grunde rykker indenfor i ly for vinterkulden. For nogle små fødevareproducenter kan Industry City blive deres stationær base og vej til succes. Målsætningen med det nye IC er at samle godt håndværk, innovation og kreative producenter under samme tag. Synergien ved at bo med andre mindre producenter vil kunne øge kendskab gennem bedre eksponering af produkter. 

Blue Marble Ice Cream har valgt at lægge deres produktion i Industry Citys faciliteter hvorfra de producere til blandt andet lokal brug, men ligeledes til deres retail kunder. Blue Marble Ice Cream startede i 2007 af Alexis og Jennie, i deres bydel Brooklyn, med den simple mission at kunne tilbyde et produkt, der giver glade smagsløg og hvor hjertet føler sig godt tilpas, som de skriver på deres site. Vi begyndte med super-premium, certificeret økologiske mejeri produkter og kun de bedste råvarer vi kunne finde, til at skabe en latterligt lækker is scoop. Kvalitets is er populært og i takt med at virksomheden er vokset har målet været at opbygge en ansvarlig virksomhed der involverer lokalsamfundet og hvor målet er en bæredygtig forretning.  Netop bærerdygtighed og involvering af lokalsamfundet er det bærende element for hele local bølgen og omdrejningspunktet for de fleste af de mindre produktions virksomheder. 

Rene råvarer og ingen unødvendige tilsætningsstoffer er et andet vigtigt element i den nye strøm af fødevareproduktion. Brødrene Mast er pionere inden for a lave den perfekte chokolade hvor hver stykke er indhyllet i lækkert grafisk printet papir. Mast Brothers blev grundlagt af Rick og Michael Mast i 2007 i Brooklyn, og producerer den fineste chokolade. Omdrejningspunktet for deres passion inden for chokolade ligger i detaljen, innovation og et omhyggeligt håndværk.  

Inden for spiritus branchen er der ligeledes sket en stor udvikling. Regeringens rolle i alkoholiske drikke har igennem mange år drejet sig om forbud, men efter anerkendelsen af at mindre spiritus destillerier skaber arbejdspladser, er trækplaster for turisme og ydre mere, støtter det lokale landbrug gennem lokalt indkøb af råvarer har det ændret vilkårene for de mindre destillerier. Regeringen har siden den erkendelse opfordret flere iværksættere gennem fordelagtige licenser til at brygge. Det har resulteret i at der siden 2006 hvor reglerne blev ændret, er dukket en skov op af små destillerier omkring New York. Vi taler flere hundrede små destillerier og går du ind i en bar kan du nu vælge mellem Long Island Potato Vodka, Grappa from the Finger Lake, Catskills Bourbon, Brooklyn Gin or the Hudson Valley Whisky.

Industry City

To stop med metroen fra Manhattan og kun 15 minutter i bil fra Downtown, syd for Red Hook I Brooklyn ligger Industry City. Placeret i Sunset Park, ligger de gamle bygninger side om side ud mod et stor åbent areal og havneområde. I takt med at ombygningen bliver gennemført vil området blive et stort grønt og rekreativt område for Industry Citys lejere. På sigt vil vandvejen også være en måde at komme til Industry City på. Ikea færgen som i dag har sidste stop i Red Hook vil udvide ruten til at sejle omkring Sunset Park og Industry City. 

Udvikler Irving T. Bush lagde grunden til Industry City i 1895, med det formål at skabe et kombinerede produktion, lager og distributionscenter tæt på Manhattan - designet til at give grossister en mulighed for et billigere sted at importere, eksportere og fremstille varer. Projektet, oprindeligt kendt som Bush Terminal, var Brooklyn første store industrielle-, skibsfart- og distributionscenter, og var så vellykket, at det var med til at anspore den økonomiske og industrielle udvikling af hele bydelen. 

I starten af 1900-tallet, trivedes Industri City med sin førsteklasses beliggenhed, dens enorme omfang og for den tid, meget innovative og integrerede struktur som bl.a. også indebar intern politistyrke, brandvæsen, jernbanenet, kraftværket og med faciliteter både til små og store udlejere. Industry City blev en af de mest fremtrædende og succesrige faciliteter af sin art på verdensplan. Den var med til at udviklede Brooklyn til en stor international havneby og beskæftigede næsten 25.000 medarbejdere om dagen.  

I efterkrigsårene af 1950'erne var der en generel tendens til, at mange produktion virksomheder valgte at forlade byen. I takt med denne udvikling faldt Industry Citys økonomiske magt, men stedet har fortsat haft produktions enheder indtil den dag i dag.  Det er den grundlæggende tankegang der igen har fået liv i de gamle bygninger og de nye ejere og udviklere, Jamestown, Angelo Gordon og Belvedere Capital sammen med Cammeby international og FBE Limited, som også står bag det populære Chelsea Market under The High-line på Manhattan, har omfattende visioner for de 557.000 m3. 

Planen er at genføde Industry City som et dynamisk, innovativt og kreativt produktions fællesskab, med en god balance af nye og eksisterende lejere. Stedet har en ambition om at tiltrække byens mest dynamiske designere, innovatører og start-ups inden for områder som mad, mode, kunst, medier og e-handel. Denne transformation indvarsler den næste store fase af Industry Citys eksistens, og fortsætter med at understrege sin rige industrielle kulturarv gennem en autentisk æstetisk udtryk, der på én gang er historisk og progressiv. 

Ombygningen er omfattende, kun halvdelen af kompleksets 144 elevatorer virker og heraf er kun 8 af dem automatiske. Vinduerne er de oprindelige fra 1895, de fleste rustne og brudt, som skal udskiftes efter nutidens forskrifter. Rygtet lyder, at vinduerne er en flaskehals i projektet da det pt det største vindues renoverings projekt i verden. Bygningens arkitektoniske udtryk består primært af vinduer som er med til at give det industrielle udtryk. Et par af bygningerne er klar og produktion af chokolade, karameller, is, kager og kødpålæg er allerede i fuld sving. Efterhånden som bygningerne bliver færdige og flere virksomheder flytter ind vil efterspørgslen for mad blive større og Food Hall’en automatisk blive udbygget.  

Stedet vil kunne tiltrække både store virksomheder som kan nyde godt af den skattemæssige fordel der ydes i Industry City og pladsen til at kunne vokse, men Industry City vil i lige så høj grad tiltrække små enkeltmands virksomheder/værksteder, der pt bor i udkants New York, som vil nyde godt af trafikken og branding ved at ligge sammen med andre.  

Industry City er godt på vej til at få en ny storheds tid og der er ingen tvivl om at miljøet omkring bygningerne gør det attraktivt som arbejdsplads med de grønne områder, massere af valgmuligheder når det kommer til madudsalg, inspirerende miljø, de sociale elementer som stedet tilbyder og ikke mindst en nem commute fra Manhattan.

Se mere på https://industrycity.com

Comment

Skyen sender børnebillederne ud af kontoret

Pil billedet af børnene ned fra opslagstavlen. Partner og bestyrelsesforman i in2media Tim Frank Andersen mener ikke, at man i fremtidens kontorer vil have en fast plads at klynge sig til, når den digitale udvikling samtidig gør os mere fleksible som medarbejdere og arbejdsgivere. 

Fremtidens kontorer bliver i mindre grad nogle, hvor man har sit eget rum, som man kan pynte med feriebilleder, nips og sjove avisartikler. Med den teknologiske udvikling vil vi fremover, i højere grad, kunne bevæge os rundt og arbejde mange forskellige steder fra, mener Tim Frank Andersen, der er partner og bestyrelsesformand i In2media.

”Vi har haft en periode for 15-20 år siden, hvor alle havde deres eget kontor, efterfulgt at en periode med storrumskontorer. I fremtidens kontorer vil det handle om at indrette varieret, med henblik på forskellige arbejdssituationer. Det kan måske betyde, at man ikke har sin egen plads med billeder af sine børn, når man i stigende grad arbejder mange steder,” siger han

Med ny teknologi kan vi i stedet arbejde hvor som helst og når som helst, det passer os.

”Der bliver flere og flere vidensarbejdere, hvor deres primære arbejdsredskab vil være digitale devices som deres smartphone. Det betyder, at vi har øget mobilitet og kan sidde alle mulige steder og arbejde. Det kan være hos kunder, på farten eller hjemme hos os selv. Der er en klar bevægelse i den retning,” siger han.

Hvor man før ikke havde behov for så mange funktioner på en arbejdsplads, har man nu brug for flere muligheder for at arbejde, fortæller Tim Frank Andersen.

”Mobiliteten giver os en eftertragtet frihed og fleksibilitet. Hvor man tidligere havde brug for en fast skrivebordsplads på kontoret, har man i dag i mindre grad brug for det. Nu har man brug for mange forskellige muligheder at arbejde på,” siger han og fortsætter:

Man kan have behov for et stille sted at arbejde, et sted, hvor man kan tale i telefon, et sted hvor man kan holde en videokonference og transferere fra, samt steder man kan sætte sig og være mere uformel. Man får brug for at arbejde sammen på nye måder. Et kontor skal kunne give forskellige muligheder, og det stiller nogle krav til udformningen.

SIKKERHED I SKYEN

Når vi får nye måder at arbejde på, stiller det samtidig nye krav til de it-løsninger, arbejdspladsen benytter sig af. ”Når det kommer til it er virksomhederne nødt til at forberede sig på, at medarbejdere skal kunne ringe ind og koble sig på ude hos kunder, og det kan give nogle it-mæssige udfordringer,” siger Tim Frank Andersen.

Samtidig vil nye løsninger også gøre nogle ting enklere som for eksempel vedligeholdelse og udgifter til serverrum. ”Hvis vi går nogle år tilbage havde de fleste virksomheder brug for serverrum og mange sikkerhedsforanstaltninger i den forbindelse. Nu er det meste hostet i skyen, hvilket frigør plads og ressourcer, der ellers skulle bruges på overvågning og sikkerhed,” fortæller han.

Tim Frank Andersen forventer også at nye måder at bruge it på vil ændre på måden, man ansætter medarbejdere på. ”Vi kommer i højere grad til at arbejde med distance-møder. Vi ser, at når du har en it-infrastruktur hvor du kan plugge dig ind, kan det give mening at bruge flere freelancere.  Jeg tror, man i fremtiden i højere grad vil have en pool af freelancere frem for fastansatte medarbejdere,” siger han.

FRIE FUGLE

En tendens i måden, vi arbejder på, som Tim Frank Andersen spår vil blive endnu større, er at flere vil være freelancere. ”En interessant tendens er, at flere bliver free agents, og at vi ser flere collaborative arbejdsmiljøer. Her sidder man måske sammen med 100 andre og har fælles digitale og fysiske ressourcer, men man er bare sig selv. Der er også flere eksempler på distancearbejdspladser, hvor folk der bor langt fra deres arbejde kører på kontor to dage om ugen, men tjekker ind på distancekontor resten af tiden,” siger han og fortsætter:

”Færre vil være faste medarbejdere i virksomheder og flere vil være free agents. På den måde bliver det også billigere at lave digital infrastruktur og nemt at have freelancere som indgår, som om at de var fastansatte.”

FARVEL TIL KONTOR?

Når alt efterhånden ligger i skyen og enhver café kan tilbyde wifi, er det så ved at være slutningen på kontorer, som vi kender dem? Det mener Tim Frank Andersen bestemt ikke. 

”Som mennesker er vi sociale. Lykken er ikke at sidde derhjemme. At være på et kontor har andre funktioner som arbejde og inspiration. Ingen har et ønske om at sidde selv altid,” siger han og fortæller, at han ikke selv ville bryde sig om et arbejdsliv uden muligheden for at sammen med andre:

”I mit arbejdsliv sidder jeg både hjemme og på kontor, og jeg er rigtig glad for den vekselvirkning det giver. Det giver mig et sjovere arbejdsliv. Hvis jeg ikke havde den mulighed, ville jeg leje mig ind et sted for at sparre med nogen.”

FAKTA: Tim Frank Andersen er M.Sc. i Computer Science og er partner og bestyrelsesformand i det digitale bureau In2media og har arbejdet med interaktive medier i over 20 år.

 

Nomad Workspace

Hos Copenhagen Windows forsøger vi altid at efterleve dét vi anbefaler, og derfor har vi valgt at placere vores forretning i de flotte og profesionelle omgivelser hos Nomad Workspace på Skt. Hans Torv. Nomad Workspace er et moderne kontorkoncept med adskillige fleksible løsninger for arbejdssituationer med tilhørende café, yderst lækkert design og en masse spændende initiativer under opbygning. Vigtigst af alt er dog fornemmelsen af at befinde sig et sted, hvor der er mange forskellige kompetencer under ét tag, som kan inspirere og gøre brug af hinanden. Der er stadig ledige pladser og du kan læse mere samt se flere billeder på deres website: www.nomadworkspace.com

Arbejdsplads med rum til forskellige situationer

Selvom mange i princippet kan arbejde lige hvor det passer dem, er det vigtigt at holde fast i kontorerne, fortæller Malin Meyer, der er arkitekt og partner i Danielsen Space Planning. For dét, mennesker skaber sammen i det fysiske rum, kan ikke erstattes, mener hun.

Et sted med rum til interaktion og innovation. Sådan beskriver Malin Meyer fremtidens kontorer. Hun er arkitekt og partner i Danielsen Space Planning, der blandt andet leverer arkitektur- og interiørløsninger til kontorer. ”Med indretning kan man styre graden af innovation. Det kan være en hurtig måde at tale på uden stole og borde, ” fortæller Malin Meyer og fortsætter: ”Arbejdspladser ændrer sig til at blive mere som markedspladser, hvor man kan vælge den viden, man har brug for. Det bliver til videnshuse med rum, der udvikler sig efter de behov, der opstår. Flere virksomheder har ifølge arkitekten derfor valgt at skabe rum til meditation og mindfulness på arbejdspladsen, så medarbejderes sundhed sikres: ”Vi arbejder under pres, men innovationen skal stadig ligge på et højt niveau." 

For at kunne holde til det, vælger nogle virksomheder at indrette rum til mindfulness med fuglefløjt og plads til meditation, hvor man kan gå ind, når hjernen gløder. Mange virksomheder fokuserer på medarbejderes sundhed, så de er friske og kan løbe hurtigt,” siger hun. Der er et generelt behov for, at medarbejdere kan være effektive og kan eksekvere, fortæller Malin Meyer:

I fremtidens måde at arbejde på, skal man kunne agere hurtigt. I dag, hvor en bank nærmest kan erstattes med en app – og mange ydelser bliver ’Uber-ficeret’– er vidensdeling og innovation af afgørende betydning. Udbyderen eller virksomhederne bliver nødt til at komme ud til kunderne. Eller tage dem seriøst, for ydelser opstår ikke længere kun som idéer i virksomhederne, men opstår også som ideer hos forbrugerne. Og derfor skal de fysiske rammer støtte op om, at medarbejderne skal kunne være opfindsomme.

MØDET MELLEM MENNESKER
Ifølge Malin Meyer er det unikke ved arbejdspladser, at man mødes med mennesker, og at der opstår noget i interaktionen. ”Arbejdspladser er steder, hvor du arbejder med mennesker. Du og jeg, sammen i det fysiske rum, kan ikke erstattes. De ting, vi kan skabe der, kan ikke erstattes. Samarbejde og dialog er stadig en kontrast til, at alt går så hurtigt. Mødet er stadig unikt, forinteraktionen kan kun ske i det fysiske rum,” siger hun

Malin Meyer mener, at hjemmearbejdspladser er et uddøende fænomen, og selvom mange kan arbejde de fleste steder, så længe de har en computer, en tablet eller en smartphone, mener hun, at kontoret som mødested er vigtigt. ”Vi arbejder hvor som helst og hele tiden. Tid og rum er dermed ikke en begrænsning, så man kan spørge; hvorfor så betale husleje? Men kontoret er et mødested. Det er vigtigt, at folk møder op et sted, hvor de bliver opdaterede.” Malin Meyer fortæller, at flere virksomheder samles i såkaldte ’company houses’, hvor man kan agere tæt på hinanden og samarbejde på tværs af fagligheder. ”Her er eksperter nærværende og man kan shoppe rundt mellem faggrupper, som køber og sælger viden. Vi handler medarbejdere og samarbejdspartnere – og det skal gå hurtigt. Det fysiske hus skal være stort og indeholde mange vidensområder,” siger hun. 

RUM SOM VÆRKTØJ
Når en virksomhed indretter sine kontorer, er det vigtigt at lave mange forskellige rum, der kan understøtte forskellige arbejdsopgaver, fortæller Malin Meyer. ”Man skal tænke rum som værktøj – en palette af rum. Du tager stilling til, hvilken arbejdsopgave, du skal udføre og vælger hvilket rum, der kan understøtte opgaven. I gamle dage låste man sin krop fast ved det samme skrivebord. Men du er meget mere klar i hovedet, når du står op. Alle skal ikke være sprælske i deres måde at arbejde på. Nogle kan ikke lide det og finder det forstyrrende. Her kan man arbejde med forskellige zoner til forskellige typer arbejde,” siger hun.

Samtidig kan indretning være med til hjælpe medarbejderne til at være nærværende. ”Ens privatliv og arbejdsplads flyder sammen. Med sociale medier ændres grænserne hele tiden. Indretningen skal gerne være et værktøj, der kan gøre medarbejdere nærværende. Den skal styre folk og give dem sociale og frie rum, hvor de kan være privat, hvis de har brug for det. Det kan man gøre med forskellige miljøer - rum til workshops og laboratorier med store borde, hvor man kan være innovativ,” siger Malin Meyer. 

VARMT TIL KOLDT I NORDSVERIGE
Danielsen Architecture har blandt andet arbejdet med at indrette Försäkringskassan i Nordsveriges it-afdeling, hvor der er lavet en løsning, så man som medarbejder selv kan afgøre, hvor man arbejder bedst. ”Vi har set på, hvad de laver, når de er på arbejde med fokus på innovation og interaktion. De fleste af dem, der sidder på arbejdspladsen er programmører. Det er derfor endt med at være indrettet, så der kun er arbejdspladser til 40 procent af medarbejderne, da 60 procent altid er ude til møder eller lignende,” fortæller Malin Meyer om projektet. ”I midten af bygningen har vi et glødende centralcenter med høj aktivitet. Jo længere ud i bygningen, du kommer, jo køligere bliver der, og jo mere arbejdsro er der at finde. Her kan man aktivt vælge at gå hen for at finde ro. I kernen er der kopimaskiner, kaffemaskiner, elevatorer og mødecenter,” siger hun. 

BRANDING MED FREDAGSBAR 
En arbejdsplads’ image er rigtig vigtigt. Malin Meyer fortæller, at mange brander sig med deres arbejdsplads. ”De unge er kræsne. Virksomhedens adresse er for eksempel vigtig. Det skal være et cool sted, for de kan i princippet vælge mellem Vestergade og Wall Street. De går også efter løn og titler, men det fysiske sted fylder meget, hvilket man kan se hos Google og Spotify, der har indrettet legepladser med gynger og rutsjebaner i deres kontorer. På den måde gør medarbejderne noget med kroppen og måden, de arbejder på,” siger hun.

Derfor er der også mange arbejdspladser der brander sig ved at holde fredagsbarer og sociale arrangementer. ”Vi ser, at arbejdspladser bliver fredagsbarer eller hang-outs. Det er steder, man kommer for at hænge ud. Kunderne søger også noget socialt, fordi de sidder og bliver ensomme derhjemme. På den måde bliver kontorer et inspirationssted – ikke kun mellem faggrupper, men også mellem kunde og udbyder,” fortæller Malin Meyer.

FAKTA Malin Meyer Arkitekt og partner i Danielsen Space Planning der blandt andet leverer arkitektur- og interiørløsninger til kontorer.

Instawalk på Posten

Søndag eftermiddag tog vi hos Copenhagen Windows, på en eksklusiv ’instawalk’, med seks af Københavns mest fulgte urban explorers på Instagram. Turen gik til den gamle nybarokke centralpostbygning, som blev bygget i 1912 og som har lagt hus til det danske postvæsen i over 100 år. 

Se billederne fra de populære instagrammere nedenunder og tryk ind på de forskellige instragrammers.

Byg til kvartererne

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune mener, at det er vigtigt, at ejendomsbranchen husker, hvilken bydel de bygger til, så man kan kende forskel på Brønshøj og Christianshavn.

 Fotograf: Jesper Palermo

Fotograf: Jesper Palermo

Når ejendomsbranchen skal bygge nyt i København, er der flere ting, der er vigtige at være opmærksom på ifølge Københavns teknik- og miljøminister, Morten Kabell (EL). ”Ejendomsbranchen skal have fokus på ansvarlighed. De skal være med til at sikre, at der er boliger til alle. Det er vigtigt, at man forholder sig til, at København er en blandet by,” siger han. Borgmesteren mener, at man bør bygge mangfoldigt. ”Der er vigtigt at bygge mangfoldigt, så der er plads til mange mennesker i fremtiden,” siger Morten Kabell. Han opfordrer derfor ejendomsbranchen til at tænke kreativt og byde ind med miljø- og klimavenlige ideer, der kan eksporteres efterfølgende. ”Det er vigtigt at sikre, at bygningerne er miljø- og klimavenlige, så København kan vise, at vi lever op til de højeste standarder, og at vores løsninger kan eksporteres,” siger han. Samtidig mener Morten Kabell også, at det er vigtigt, at man tager højde for, hvor i København, man vil bygge. ”Ejendomsbranchen skal være parate til at åbne op for, at løsninger ikke bare er nogle, man hiver op af en skuffe, men at de skal tilpasses til de kvarterer, man bygger i, så bydelene ikke kommer til at ligne hinanden,” fortæller borgmesteren.

KANTEDE KØBENHAVN
Morten Kabell vil have, at København er en by med kant. ’En by med kant’ betyder flere ting for ham: ”Det er for mig en by, som er mangfoldig og som ikke er bange for at slippe kreativiteten løs. Det må gerne være trashy nogle steder. Der skal være plads til de kreative erhverv. Det er en by, som ikke er ens, og hvor bydelene ikke ligner hinanden, men hvor de lokale bestemmer,” fortæller borgmesteren. Han mener derfor, at man skal være god til at lytte til de lokale. ”Det er vigtigt, at der er inddragelse, hvor man sørger for, at de lokale er med til at træffe beslutninger, så det ikke kun er kommunen, der træffer dem,” siger Morten Kabell.

EN BY, DER TAGER ANSVAR
For Morten Kabell er der meget at leve op til for fremtidens København. ”Fremtidens København er en by der tager ansvar både lokalt og globalt. Det er en by, der lever op til klimamæssige forpligtelser, og som har boliger nok til alle. Også billige boliger, hvor almindelige mennesker har råd til at bo. Det er en by, hvor der er plads til alle,” siger han. For borgmesteren er det vigtigt, at der er forskel på bydele, og at man kan se, om man er i Brønshøj eller på Christianshavn.

”Det er en by, der har kant, og som tør være anderledes. Byen skal turde være forskellig fra andre, og som ikke mener, at man skal være ens og kommunal, men som tør være mangfoldig og vise, at der er forskel på, hvilken bydel man er i. Brønshøj skal ikke ligne Christianshavn – der må gerne være forskel på bydelene,” siger Morten Kabell. Han mener, at man bør tage højde for, at København er københavnernes by. ”Man skal lade københavnerne styre byen – det er deres by. Det skal være en by, som de bliver involveret i,” siger han og fortsætter: ”Fremtidens København er også en levende by, hvor man bruger byen, og hvor byrum er indrettet til københavnerne. De skal ikke indrettes til biler, men til mennesker. Der skal være masser af bynatur og grønne områder.”

 

Kunsten at bygge en bydel i en bydel

Danica Ejendomme er involveret i en lang række store byggeprojekter i København. Samtidig har de opkøbt PostNord-grunden ved siden af Købehavns Hovedbanegård og har dermed kastet sig ud i at skabe en bydel i en bydel, fortæller ejendomsdirektør i Danica Ejendomme Peter Mering.

Det København, vi bor, arbejder og lever i lige nu, er i hastig udvikling. En by, hvor beboerne vil alt i deres by. ”I forhold til nybyggeri, er København lige nu en rigtig spændende by, hvor der er gang i mange ting, og hvor vi som en af de største bygherrer deltager i mange byggerier. Blandt andet har vi store byggesager i Nordhavn, på Sluseholmen, på Nørrebro og i Lyngby,” siger Peter Mering, ejendomsdirektør i Danica Ejendomme. Han mener, at man i fremtiden i byggebranchen vil se, at nybyggerierne vil rykke ud, hvor der er plads til at folde sig ud. ”De områder, hvor der er bedst plads, vil blive populære i fremtiden. På Nørrebro, Vesterbro og Østerbro bliver det fortsat super attraktivt at bo, men der er jo ikke meget plads til at bygge nyt. Derfor vil der komme nye, populære bydele, hvor der er mere plads til at bygge. Det bliver steder som Sluseholmen, Sydhavnen, Nordhavn og Lyngby,” fortæller ejendomsdirektøren og tilføjer: ”Jo dyrere det bliver at bo i Indre By, jo mere breder det sig ud, og folk flytter til andre bydele.”

EN STORBY SOM DE FLESTE
Spørger man Peter Mering om, hvad han synes, der er særligt ved måden, københavnerne vil bo og arbejde på, er svaret, at København ligner andre storbyer på det punkt: ”Man vil bo og arbejde så centralt som muligt. Noget nyt er, at københavnerne gerne vil bo til leje og er villige til at betale en pæn husleje. De lever dynamiske liv, hvor de farer rundt. Med lejeboliger kan de typisk komme rundt med tre måneders varsel og er ikke bundet af, at de skal sælge deres bolig, før de kan komme videre. Jeg tror, man kan se boligudlejning som en del af den deleøkomoni, der er meget oppe i tiden. Tidligere var det vigtigt for folk, at de ejede deres bolig,” siger han. Det er tydeligt hos Danica Ejendomme, at det er populært at bo til leje. Oplevelsen er, at der med lynets hast kommer lejere til deres nye lejemål. Det gælder også, hvis huslejen er høj. ”Vi har en kæmpe søgning til vores lejemål. Hvis lejemålet er i orden, er folk villige til at betale en pæn husleje,” siger Peter Mering.

CENTRALE ARBEJDSPLADSER
En arbejdsplads med en central beliggenhed er noget, der er vigtigt for københavnerne. ”Medarbejdere vil arbejde så centralt og tæt på offentlig transport som muligt. Det er også vigtigt for dem, at arbejdspladsen ligger centralt i forhold til offentlig transport og i forhold til City,” siger Peter Mering. En original og autentisk bygning at arbejde i er også noget, der ifølge ejendomsdirektøren er vigtigt for medarbejderne. ”Det kan man få i Indre By. Man skal kunne komme let rundt og bo i pulsen. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvis man som arbejdsgiver vil holde på de skarpeste hjerner,” siger Peter Mering.
 


BYDELEN I BYDELEN
Tilbage i marts opkøbte Danica Ejendomme PostNordgrunden og Postterminalen ved Københavns Hovedbanegård, og der er store ambitioner for grundarealet på 39.294 m2, som man vil investere 5 milliarder i. En af ambitionerne er, at området ikke bare skal være et sted, man går gennem. ”Bydelen kommer til at være et sted, hvor rigtig mange mennesker kommer gennem hver dag. Den skal være en destination i sig selv – den skal være mere end nogle pæne kontorbygninger. Det er derfor vigtigt, at vi skaber den rigtige kombination af kontorbygninger, restauranter, hotel og boliger,” fortæller Peter Mering om det store projekt.

De fleste mennesker, synes, det er spændende at kigge på andre mennesker, når de er i en by. I den nye bydel på PostNord-grunden skal der være plads til alle slags mennesker, ifølge Peter Mering. ”Vi vil gerne have, at der er plads til alle slags mennesker – det er menneskene, der gør, at jeg synes, en by er sjov at gå rundt i og dem, der skaber byen. Det skal ikke være en bydel kun for slipsetyper. Der er ikke nogen, der ikke er velkomne. Alle skal føle sig inkluderede,” siger han. Lige nu forsøger Danica Ejendomme at finde den rette balance, når det handler om, hvad bydelen skal indeholde – blandt andet skal der være plads til 100.000 kvadratmeter kontorlokaler. ”Vi vil gerne have, at bydelen skal kunne rumme alverdens virksomheder og et spændende hotel, hvor der er barer, restauranter, fitness og konferencecenter. Virksomhederne kan være af enhver slags – både danske og internationale. Vi er allerede i dialog med internationale virksomheder,” fortæller Peter Mering.

IKKE EN KULISSE
Der vil komme 6.000-10.000 arbejdspladser i den nye bydel. Et succesparameter for Peter Mering er derfor, at mennesker udefra også kommer igennem området. ”Det skal være interessant at gå der. Vi har ladet os inspirere meget af High Line Park i New York City, der er udført med stor snilde og er blevet en stor attraktion. Det er jo i virkeligheden bare gamle skinner. Vi vil gerne skabe en High Line i København,” siger han. Den nye bydel skal interagere med den bydel, den kommer til at ligge i på forskellig vis. Hovedbanegården og Vesterbro overordnet er derfor tænkt med ind i projektet. ”Vesterbro er et sted, hvor det både er populært at bo og gå ud, eksempelvis i Kødbyen. I den nye bydel gælder det om at lave noget, hvor der er ægthed, så folk også fra Vesterbro synes, det er et fedt sted at gå ud om aftenen. Det må ikke blive kulisseagtigt,” siger Peter Mering.

En ting, der ifølge Peter Mering passer godt ind i tidens tendens med deleøkonomi, er serviceflats til udstationerede medarbejdere. Dem vil der derfor være i bydelen. ”Noget vi tror, det er værd at satse på, er serviceflats for medarbejdere, der er udstationerede i København. Man er udstationeret i kortere tid og har brug for et sted at bo. Vi ved, at virksomheder ude i Lyngby eksempelvis har svært ved at finde boliger til medarbejdere. De kommer typisk fra storbyer og vil gerne bo i byen, tæt på offentlig transport. Serviceflats er et godt sted at ekspandere og noget, vi synes passer godt ind i bydelen,” fortæller han.

Unge vil bo tæt i byen

Til møde om Skuespilhus, Operahus og DR’s koncertsal på samme dag. Jan Christiansen var stadsarkitekt i Københavns Kommune fra 2001 til 2010 og var med til at planlægge store dele af det nye København, der er integreret i vores bybillede i dag.

København vokser og vokser. Jan Christiansen, der var stadsarkitekt i Københavns Kommune fra 2001 til 2010, kom til da det gik rigtig stærkt med projekter. Han mener, at noget af det der lå bag beslutningen om at bygge, var en beslutning om, at København er Danmarks hovedstad og fortsat skal være det. 

”Byen i dag er skabt af flere ting. Først og fremmest skete der det, at man tidligere nærmest havde været ved at nedlægge København som Danmarks hovedstad. Men i starten af 00’erne kom der en strømning, hvor man vedtog, at København altså var hovedstad, og at man ikke skulle flytte institutioner til Jylland. København skulle være driver, og man skulle satse på byen. Derfor gik det hele op i en højere enhed, hvor man fik lyst til at bygge og opgradere – for eksempel med metroen,” siger han

Arkitekten oplevede generelt, at der skete store forandringer, imens han havde jobbet som stadsarkitekt: ”Vi byggede Ørestad og Sluseholmen og København gik fra at være en industriby til at være en kulturby. Det var et stort paradigmeskift,” fortæller Jan Christiansen.

ENDNU FLERE I BYEN
I dag underviser Jan Christiansen blandt andet på Københavns Arkitektskole, her kan han fortælle de studerende om, hvor anderledes København var tilbage i tiden. ”Jeg fortæller de studerende om, hvor fattig København var, og at Nørrebro kun bestod af ældre og arbejderklassen. Det er helt anderledes i dag,” siger han.

København er en by i bevægelse, så Jan Christiansen tror, at ændringerne vil fortsætte. ”I fremtiden tror jeg, der vil ske endnu mere radikale forandringer. Man taler om, at København skal ud i provinsen, men det tror jeg ikke sker. Jeg tror der vil komme en endnu større koncentration af mennesker i byen.”

Han mener især, at det vil være unge mennesker, der vil komme til byen for at få uddannelse og job. ”Folk vil komme til at bo meget tæt. Der vil komme nye spørgsmål om, hvordan vi alle skal kunne komme rundt i byen i bil, på cykel og med metroen,” siger Jan Christiansen. For at det er rart at bo i byen, er det vigtigt med grønne pletter. Derfor mener Jan Christiansen, at fremtidens København vil være præget af en blanding af højhuse og åbne arealer. ”Vi får en by, der er helt tæt med højhuse og med grønt. Samtidig er der også en stærk tendens med byhaver. Man er nødt til at lave en by der er tæt og åben på samme tid” siger han.

”ALLE VIL BO PÅ VESTERBRO”
At bo tæt er noget, der kendetegner de unge københavneres måde at bo på, ifølge Jan Christiansen. Og det vil de gerne gøre i et af byens brokvarterer. Allerhelst Vesterbro. ”Alle vil bo på Vesterbro eller til nøds i Nordhavnen. Unge mennesker vil bo forholdsvis tæt i byen. Man vil bo i og leve storbylivet. Det vil fortsætte længe. Det er der, man møder sin partner og har sit liv,” fortæller han. Andre der vælger at bo småt er mænd og kvinder, der er enlige med børn. Her oplever Jan Christiansen en tendens, hvor små boliger bliver revet væk. 

”Flere lever som singlefamilier, hvor mænd eller kvinder er singler og bor med deres børn. Man er ikke så familieorienterede som tidligere. Man flytter for eksempel sammen i bofællesskaber. Der er opbrud i kernefamilien. Det kan man også se i byggeprojekter i Nordhavn, Ørestad og Carlsberg. De små boliger bliver solgt hurtigt. Der er en tendens til, at man bor alene, selvom man har fået børn,” siger han.

KOMFORTABEL BY
Med den store tilstrømning mod København vil der være mangel på boliger. Her mener Jan Christiansen, at det er vigtigt, at man tænker ind, at byen stadig skal være komfortabel, når man bygger nyt. ”Der er mangel på boliger i København. Selvom man bygger en frygtelig masse boliger nu, handler det om at lave en komfortabel by. Man kan lære meget af hollænderne. Man skal ikke tænke så traditionelt, men i stedet tænke byen som et landskab,” siger arkitekten. Han mener ikke, at problemet med mangel på boliger løses ved, at folk flytter ud af byen, når de når en vis alder. Han forventer heller ikke, at byens befolkningstal stopper med at vokse lige med det første. ”Folk flytter ikke ud af byen, for det er svært for dem. Jeg tror, at de store byer vil blive ved med at vokse de næste 10-20 år,” siger han.

DA DET BLEV INTERNATIONALT
Efter at have haft tjansen som stadsarkitekt i en årrække, hvor der virkelig var fart på og høje ambitioner, kan Jan Christiansen nu kigge på nogle af de projekter, han har været med ind over, og som står rundt om i byen. ”Der er virkelig sket noget i byen. Det er ting, vi planlagde i nullerne. Der er dog også ting, som eksempel Rigsarkivet, som vi ikke fik. Men det var en periode, hvor alt lykkedes. Det var præget af, at politikere som Klaus Bondam og Søren Pind var med på den. De brændte for at give København en ny start.” 

Spørger man Jan Christiansen hvilke byggerier, der var mest karakteristiske for hans tid som stadsarkitekt, og hvad han selv holder mest af, er listen lang. ”Noget af det mest karakteristiske, der skete for mig i min tid som stadsarkitekt, var byggerierne i Nordhavn, Ørestad og de store kulturhuse. Jeg holder meget af Sluseholmen. Den er næsten bedre end det hollandske forbillede. Jeg er også rigtig glad for Skuespilhuset og måden, Islands Brygge er kommet til at se ud på.” For Jan Christiansen betød det meget, da internationale arkitekter kom ind over København og satte deres præg. 

”Det var vigtigt, da vi fik internationale arkitekter til København, og DR’s koncertsal blandt andet blev bygget,” siger han. I dag arbejder Jan Christiansen som forskningslektor ved Københavns Arkitektskole og er samtidig ansat i Freja Ejendomme. I 2015 skrev han bogen ’Det ny København’.

​Foodcourts kan blive det nye store

I takt med, at vi får mere og mere travlt, men ikke vil gå på kompromis med vores mad, og oplevelserne omkring den, mener Jakob Blom, der blandt andet står bag Restaurant Sult, at foodcourts vil blive en stor ting i København.

Jakob Blom har mange års erfaring med at drive og udvikle restauranter. Han har blandt andet stået bag Restaurant Olsen, Restaurant Konrad, Club No. 8 og Restaurant Sult. Som rådgiver indenfor mad og drikke hos Copenhagen Windows, beskæftiger han sig blandt andet med fast quality dining experience, som han tror vil blive det næste store i Danmark.

”De restauratører, der bidder på, er nogle, der har noget på hjerte. De har noget, de vil vise. Men det bliver svært, når det skal driftes. De er unge, sprøde, ved hvad de vil og har en målsætning. Der er massere af story-telling,” siger Jakob Blom.

Hvor en trend fra New York tidligere måske kunne være 10 år om at ramme Danmark, kommer den nu med det samme, fortæller Jakob Blom. Fast quality dining experience, der handler om lækker, hurtigt mad, der samtidig giver dig fornemmelsen af at opleve noget nyt er derfor meget aktuel i Danmark nu, mener han.

”Vi har ikke så meget tid, men vi ved, at vi vil have et topprodukt. Vi vil mødes, for vi har brug for at være sociale, men vi har ikke tid til at sætte og ned på en restaurant med hvid dug og rødvin. Men vi vil ikke undvære – vi vil have, at tingene er i orden og ikke gå på kompromis. Maden er blevet et oplevelsesunivers,” siger han.

Jakob Blom fortæller, at det aldrig har været mere hipt at gå ud, end det er nu, men at forbrugere ikke kommer de steder, hvor de får et dårligt produkt.

”De der leverer varen har altid fulde huse. Forbrugere kommer ikke, hvor de får et dårligt produkt. Du kan fortælle alle de historier, du vil, men som udgangspunkt ved forbrugeren så meget om mad nu, at de ved, hvad der er rigtigt og forkert,” siger han.

Det er især unge i målgruppen 18-35 år der er meget bevidste om, hvad de spiser.

”Det der er ved at ske nu, og grunden til at det går så meget stærkere, er at medierne er hurtigere til at vise os billederne og mulighederne, og så er der en livsstilsændring. De unge mennesker er mere bevidste om, hvad de spiser og miljøet, de gør det i,” siger Jakob Blom.
 

Foodcourts er fremtiden

En ting, som Jakob Blom virkelig tror på, vil blive stort i fremtiden er foodcourts, som københavnerne allerede så småt har stiftet bekendtskab med hos Copenhagen Street Food på Papirøen.

”Det giver en masse ildsjæle mulighed for at teste ting af. Det er fantastisk når sådan noget sker, fordi forbrugeren får nogle oplevelser. Foodcourts bliver mødesteder hvor man kan få dækket sine behov. Der er højt bundniveau og sindssygt dygtige driftsoperatører. Det her er ikke bare en bølge, det er noget, den unge generation vil have,” siger han.

Jakob Blom mener, at foodcourts, hvor man kan mødes uden at skulle spise det samme mad – den ene kan vælge en salat, mens den anden får tacos – har fat i noget, når det kommer til det uformelle.

”Fremtiden vil helt sikker byde på det mere uformelle, hvor folk mødes – du spiser en ting, jeg spiser en anden. Det er definitivt kommet for blive,” siger han.

Mange har tidligere haft svært ved at drive frokostrestauranter, fordi folk har meget kort tid til at spise i, fortæller Jakob Blom. Men det er ikke et problem i foodcourts, der er bedre egnede til mennesker med travle liv.

”Fremtiden er bygget på måden, du som forbruger lever dit liv – alt det, du skal nå. Din tid er det vigtigste for dig. Den kommer ikke igen, og du vil gerne gøre noget godt for dig selv. Hvor kan du skære uden at tabe oplevelser? Det kan du gøre ved at noget er praktisk på gode måde. Og det er foodcourts,” siger han.

Det stiller også nogle krav til toprestauranterne, mener Jakob Blom.

”Ude i restaurantsegmentet tror jeg, at man er nødt til at være mere intime og personificerede. Så man som gæst får en fornemmelse af genkendelighed og værtskab. Det er ikke en fodercentral. De, der bliver hårdt ramt er dem, der lever af det unge segment, som er lidt flyvende,” siger han.

 

Ris og fisk

For at have succes med en restaurant fortæller Jakob Blom, at der er mange ting, der spiller ind og skal være i orden. Ifølge ham er der flere dygtige restauratører lige nu, men der er nogle, der især skiller sig ud.

”Vi kan godt lide koncepter i Danmark – det giver os tryghed. Wokshop, Joe & the Juice – vi ved, hvad vi får. Der er ingen tvivl om, at de allerdygtigste er Sticks ’n’ Sushi. Hele den måde de drifter og kommunikerer på er sindssygt dygtigt. De er ydmyge og spiller spillet rigtigt. Og i al beskedenhed er det ’bare’ fisk og ris. Der er oplevelse, service, alle parametre. Holdet bag Mash, Joe & the Juice og Madklubben er også meget, meget dygtige til at lave noget genkendeligt,” siger han.

Men hvem bliver så de næste? Jakob Blom mener, at det er svært at pege på nogen lige nu.

”De ligger og ulmer. Vi vil se en masse, der kommer op nu og har noget på hjerte i forhold til økologi og bæredygtighed – de vil gerne fortælle os noget. Det er svært at pege på nogen nu, for der er så mange derude nu, som har så meget på hjerte. Dem der vinder skal være dygtige til markedsføring og kommunikation, og de skal gøre det, de siger og kunne stå på mål for det. Endeligt skal de være dygtige til at drive en restaurant, for det er i sidste ende der, de bliver målt og vejet,” siger han.

 

Oplevelser på øen

Hvis man spørger, Jakob Blom om, hvor man skal tage hen at spise, hvis man gerne vil have noget godt at spise og samtidig opleve noget nyt, anbefaler han en tur til Copenhagen Street Food på Papirøen.

”Det der foregår på Papirøen er godt, fordi det giver folk mulighed for at se og teste nogle ting. De kan opleve noget. Der er gode kaffebarer, bæredygtigt mad, og en masse forskellige ting at prøve. Jeg synes det er et godt sted at opleve ting,” siger han.

Han fremhæver også Jægersborggade på Nørrebro og Kødbyen på Vesterbro som steder, der er værd at tage hen.

”Hele måden det bliver eksekveret på i Jægersborggade er skøn. Kødbyen gør nogle fede ting. Der er gode platforme, der åbner op, så længe man er seriøs med det, man laver. Restauranten BioMio har formået at vende forretningen til, at man har noget på hjerte og vil vise noget. Det må være fantastisk at være forbruger og bare skulle gå ud og nyde godt at af det, der er,” siger Jakob Blom.

 

Mangler deli

Der er en ting fra udlandet, som Jakob Blom savner i København og Danmark.

”Det jeg savner mest er deli. Det er uformel kvalitet, hvor man kan vælge at spise på stedet spise eller at tage maden med. Det er en samling af det bedste fra fast quality dinning ,take away og specialiteter målrettet efter den bevidste forbruger,” siger han.

Han mener endnu ikke, at deli’en er blevet eksekveret rigtigt i Danmark.

”Jeg tror, at tiden er moden til, at det ville fungere godt. Det er lidt det sammen som en foodcourt, men ikke helt med de samme muligheder. Papirøen og Torvehallerne har  banet vejen, så jeg tror, der er et marked,” siger han og fortsætter:

”Jeg får helt ondt i maven, når danskerne sidder fire timer på en café og arbejder, men kun køber en kop kaffe. Det er der ikke plads til. Det vil der være på en deli. Det er noget andet.”

Jacob Blom siger, at han har dog ladet sig fortælle, at nogen er på vej med en deli, så sammen med foodcourts er der potentiale til at københavnerne kan få en masse nye madoplevelser i fremtiden.

Comment

Sådan skaber vi en trendy bydel!

Vi har næsten alle oplevet en bydel udvikle sig fra at være et nedslidt Københavnerkvarter, til at blomstre op og blive en trendy bydel. En gentrificeringsproces vi har set i mange former og farver i de forskellige Københavnske arbejderkvarterer over de sidste 30 år. Det er en proces der tager meget længere tid end man lige tror, og en bydel går derfor ikke bare fra nul til smart på en nat.

Gentrificeringsprocessen følger visse stadier før et kvarter kan kategoriseres som trendy: Først kommer de unge, kreative kunstnertyper, som kan finde billig husleje og er interesseret i at skabe noget nyt. Derefter begynder gallerierne, caféerne og sidenhen restauranterne at dukke op. Boligerne bliver renoveret og dyrere og til sidst indtager kaffekæderne området. Det starter oftest med at være enkelte gader der forvandles. Vi så det blandt andet på Istedgade på Vesterbro og på Elmegade på indre Nørrebro, samt Stefansgade på ydre Nørrebro.

Nyligt er endnu et element blevet tilføjet til Gentrificeringsprocessen; nemlig Metrobyggeriet. Metroen har før givet nyt liv til Islands Brygge og det centrale Amagerbro og forskere påpeger, at det kommende metrobyggeri vil være med til at skabe trendy bydele i gamle kvarterer som Nordvest, men også i endnu yderligere og tilmed nye københavnerkvarterer såsom Ørestaden og Nordhavn.

Du kan læse artiklen som har inspireret blogopslaget her!

Comment

Smarter Cities

Vi lever i en verden hvor vi elsker bylivet! Hvor vi mener at byerne kan stille alt til rådighed, lige fra sikkerhed og forsørgelse til kulturel tilfredsstillelse. Vi har en forventning om at alt hvad vi møder i byen er gennemtænkt og tilpasset til lige præcis den tid vi lever i. Sådanne forventninger kræver meget arbejde fra byens side. Vi ser på hvordan en storby som København kan møde disse forventninger, ved at gå fra at være en moderne storby, til at være en Smart City!

En ”Smart City” kan defineres som værende en by, der har stor indsigt i borgernes behov og forventninger til byen. Den smarte by finder nye måder at inddrage borgernes ønsker og forventninger i sine beslutninger – både nu og her, og på sigt.

Fremtiden vil byde på en kappestrid mellem storbyerne om at tiltrække og fastholde de mest attraktive virksomheder, organisationer og borgere, og det er derfor vigtigt at kunne konkurrerer på alle parametre. En forholdsvis lille storby by som København har et stort potentiale til at blive en ”Smart City”, som ikke blot forvalter bylivet, men inspirerer til nytænkning fremfor vanetænkning. Byen gennemgår en enorm udvikling, der giver mulighed for at interagere med borgerne og derved tilpasse udviklingen til en meget differentieret målgruppe, som kan adskille København fra andre byer og gøre dem konkurrencedygtige til både at bo, arbejde og leve i! 

NIKE Office

NIKE har i samarbejde med UXUS indrettet deres kontorer og kantine efter det øgede behov for open-space offices. Der er her ingen tvivl om at Nike har præget kontorets look efter egne visioner og designs. Indretningen af de forskellige arbejdsforhold er tilpasset alle former for humør og behov hos de ansatte i virksomheden, der giver mulighed for at arbejde meget frit eller privat, alt efter det foretrukne. I en virksomhed som NIKE, der huser mange forskellige afdelinger, og dermed også mange forskellige personer, er det en nødvendighed, for at virksomheden skal være dynamisk, at skabe muligheder for alle. NIKE er et eksempel på, at indretning og design ikke kun giver et indtryk på udefrakommende, men at det også skaber motivation indefra!

Se og læs mere her!

Geometry Global

Digital bureauet Geometry Global i Hamburg har indrettet deres kontorer efter ”open-space”-stilen. Arbejdspladsen lægger stor fokus på store og åbne rum hvor der kan skabes kommunikation mellem forskellige teams i virksomheden. De tilbyder dog stadig hvad de kalder ”gemmesteder” i form af mødelokaler, private kontorer, lounge områder og bibliotek, hvor medarbejderne kan trække sig tilbage og holde fokus. Selve indretningen af kontoret, er en blanding af det stilrene design og gamle industrielle elementer – en indretningsform der trender på mange arbejdspladser for tiden og som vi synes giver et super cool indtryk af virksomheden. 

Se flere billeder fra Geometry Global's kontorer her

Fremtidens arbejdsplads

At være klynget fast til et skrivebord har alle dage været et afgørende værktøj til at få arbejdet gjort på bedst mulige vis. Men den faste kontorplads, bortgemt fra kollegaer og arbejdsmiljø, er blevet en forhindring for effektiviteten og kreativiteten i arbejdet. Fremtidens arbejdsplads kræver et mere ”open-space” kontor, der indbyder naturligt til samarbejde, i såkaldte ’collaboration areas’, men som samtidig tillader fokus i ét og samme rum.

En trend vi ser bevæge sig i denne retning, er indførelsen af ’café-stilen’: en indretning der fjerner kontorkabinerne og erstatter med sofaer, caféborde og ståpladser, samt andre afslappede arbejdsalternativer til den traditionelle kontorplads. Disse faciliteter fremmer og frigiver kreativitet, som opstår, når folk ’tilfældigvis’ interagerer på arbejdspladsen, og skaber et dynamisk miljø, hvor kreativitet og innovation konstant florerer mellem medarbejdere.

Vi kan se på den generelle udvikling, at hvor virksomheder før i tiden har udnyttet ca. 5% af kontorarealerne til afslappede faciliteter, dedikeres nu op til 15 % af kontorarealerne til dette. Derudover tæller virksomheder næsten halvanden mand pr kontorplads, hvilket gør at vi, igen, kan bekræfte at nutidens og specielt fremtidens arbejdsplads er blevet langt mere uafhængig af den faktiske og fysiske rum.

En sådan funktion ser vi blandt andet hos co-working space ”The Park” i Stockholm, der lægger stor vægt på det åbne kreative rum, men som samtidig tilbyder det private og professionelle. De er et perfekt eksempel på den udvikling der er sket i indretningen af arbejdspladsen de seneste år. Park giver lejere mulighed for at vælge graden af open-space kontor via. forskellige medlemskaber og tilkøb, hvor man som minimum har del i det åbne rum. Det fysiske kontor er ikke forsvundet, men blot blevet mindre nødvendig for at skabe en funktionel arbejdsplads. Park fungerer derfor som en super fed kontormulighed, hvor lejer selv kan bestemme hvor private de ønsker at være, samt på hvilke tidspunkter de vil være det. 

Se flere billeder og læs mere om Park Office på deres hjemmeside http://thepark.se

B!NGS - Et kommunikerende hus

Som vi tidligere har skrevet, bevæger vores arbejde sig omkring dét, at kommunikere på et niveau som slutbrugeren kan følge med på. Her har vi skabt et arbejdsredskab som vi kalder ’Det Kommunikerende Hus’; et værktøj, som vi bruger i sammenhæng med at styrke og fremtidssikre ejendomsbranchen, og som skal danne rammerne for den pågældende ejendoms udtryk og indhold i forhold til slutbrugeren.

I løbet af 2015 har vi arbejdet med ’det kommunikerende hus’ i forhold til ombygningen af Copenhagen Europe Centre; de gamle Bing og Grøndahls fabrikker. Her har vi blandt andet interviewet de eksisterende lejere, for at sammensmelte deres behov med udviklingen af ejendommen, således at vi allerede på forhånd kunne nå en bestemt målgruppe, rent kommunikativt.

For at få de rigtige aspekter af et nutidigt og moderne kontor i gamle københavnske rammer, bibeholdes der en unik atmosfære af historiske kendetegn, som tilføjer noget personlighed til de ellers stilrene kontorer - en super måde at indbyde det ’nye’ til København, som vi kender det i dag! Derudover kan ejendommen nu byde på reception og café, VIP-lounge og restaurant, samt en lækker tagterrasse, som kan benyttes til at nyde en frokost, holde et møde, eller blot til at socialisere med andre lejere. Vi er selv meget tilfredse med resultatet af nogle super fede kontorlokaler og dertilhørende –omgivelser, som introducerer ”B!NGS”; et progressivt kontorhus, og et fantastisk eksempel på, hvad vi i Copenhagen Windows, vil kalde; fremtidens multibrugerkontor!

For mere information om det nye multibrugerkontor, læs på B!NGS hjemmeside her eller se nedenstående billeder. 

 B!NGS indgangen har en super lækker træ facade hvor man kan ane tagterrassen. Derudover er noget af det første og største historiske man får øje på, de to store isbjørne som er afbilledet på væggen i den store hall. 

B!NGS indgangen har en super lækker træ facade hvor man kan ane tagterrassen. Derudover er noget af det første og største historiske man får øje på, de to store isbjørne som er afbilledet på væggen i den store hall. 

 Når man træder ind i de nye lokaler, bliver man mødt med et venligt smil, i den lækre reception, der blandt andet indeholder lounge of café til møder og pauser. 

Når man træder ind i de nye lokaler, bliver man mødt med et venligt smil, i den lækre reception, der blandt andet indeholder lounge of café til møder og pauser. 

 Rundt omkring i gangene, finder man nogle små quotes, der fortæller noget om ejendommens historie. Det er blandt andet her, de historiske aspekter bliver bragt ind i det ellers meget stilrene design. 

Rundt omkring i gangene, finder man nogle små quotes, der fortæller noget om ejendommens historie. Det er blandt andet her, de historiske aspekter bliver bragt ind i det ellers meget stilrene design. 

 Lige ved siden af receptionen, går der en trappe op til en super flot tagterrasse. Terrassen kan bruges til det alternative møde, receptioner eller blot til at nyde en frokost. Her fortsætter det lidt hårde fabriksinspirerede design, som blødes op af en lidt urban garden stil. 

Lige ved siden af receptionen, går der en trappe op til en super flot tagterrasse. Terrassen kan bruges til det alternative møde, receptioner eller blot til at nyde en frokost. Her fortsætter det lidt hårde fabriksinspirerede design, som blødes op af en lidt urban garden stil.