Comment

New Local

nick-karvounis-451542-unsplash kopi.jpg

 

Ethvert  kvarter  skal  have  sit  helt  eget  DNA  for  at  kunne  tiltrække  beboere.  Når  en  ny  bydel  skyder  op,  er  det  derfor  centralt,  at  ejendomsudviklere  og  -ejere  har  en  holistisk  køreplan,  der  sikrer,  at  bydelen  finder  det  særpræg,  og  dermed  også  tager  højde  for,  at  vi  mennesker  er  forskellige.  Den  tankegang  tager  lige  nu  blandt  andet  form  på  Sluseholmen  i  København.

Når  danskerne  flytter  ind  i  deres  nye  hjem,  er  noget  af  det  allervigtigste,  at  de  kan  identificere  sig  med  den  bydel,  de  skal  bo  i.  I  ét  kvarter  forventer  beberne  legepladser,  grønthandlere  og  byhaver.  I  en  anden  bydel  har  folk  behov  for  designbutikker,  et  hot-yoga-center  og  en  prisvindende  sushirestaurant.  Og  behovene  er  lige  så  forskellige,  som  mennesker  er  det. Derfor  er  det  nødvendigt,  at  ejendomsudviklere  og  -ejere  har  en  helhedsorienteret  vision  for  kvarteret  og  et  skarpt  blik  for  de  nye  beboeres  behov  fra  starten.  Som  den  berømte  danske  digter  Inger  Christensen  så  fint  udtrykker  det:  “Et samfund  kan  være  så  stenet/At  alt  er  en  eneste  blok  (...)  Til  nogen  begynder  at  bygge/En  by  der  er  blød  som  en  krop.”Kanalbyen 

Sluseholmen  er et  eksempel  på  et  kvarter,  der  på  grund  af  en  solid,  strategisk køreplan  er  på  vej  til  at  blive  et  holistisk  kvarter  med  sit  helt  eget  DNA.  Her  gælder  det  netop,  at  mange  nye  initiativer,  der  for  alvor  får  bydelens  hjerte  til  at  banke,  er  på  vej.  Det  er  begyndelsen  på  et  moderne,  maritimt  bykvarter,  hvor  fællesskab  og  godt  naboskab  er  i  højsædet.  I  den  forbindelse  er  begrebet  ‘new  local’  det,  der  skal  få  det  hele  til  at  gå  op  i  en  højere  enhed.  Helt  komprimeret  vil  det  sige  at  skabe  et  nyt  lokalmiljø,  der  støtter  op  om  den  ånd,  kultur  og  DNA,  som  kommende  beboere  efterspørger. 

Skal  man  bruge  new  local-tankegangen  som  grundlag  for  en  strategi  for  skabelsen  af  en attraktiv  bydel,  kræver  det  tålmodighed.  Tålmodighed  fra  det  øjeblik,  arkitekten  sætter  de  første  streger,  til  den  sidste  operatør  har  lejet  sig  ind  i  stueetagen.  Det  duer  derimod  ikke  at  smide  murerskeen,  så  snart  byggeriet  er  færdigt.  For  ejendomsbranchen  kan  ikke  løbe  an  på,  at  kommunerne  sørger  for  en  imponerende  skulptur,  en  grøn  park  eller  spændende  nye  former  for  detailhandel.  Branchen  må  selv udvise  generøsitet  og  mod  til  at  tage  ansvar,  iføre  sig  de  langsigtede  briller  og  turde  tro  på,  at hvis  man  skaber  en  bydel,  hvor folk  lever  længere  og  har  en  høj  livskvalitet,  vil  det  kunne  ses  på  bundlinjen.

Men  langtfra  alle  kvarterer  tager  form  som  Sluseholmen.  Lige  så  vel  som  der  findes  kvarterer  i  deres  spæde  begyndelse,  som  allerede  folder  sig  ud  i  fuldt  flor,  findes  der  nye  bydele,  som  endnu  er  langt  fra  at  nå  deres  fulde  potentiale.  Det  er  der  imidlertid  en  løsning  på.

NEW LOCAL-TANKEGANGEN KRÆVER TÅLMODIGHED FRA DET ØJEBLIK, ARKITEKTEN SÆTTER DE FØRSTE STREGER, TIL DEN SIDSTE OPERATØR HAR LEJET SIG IND I
STUEETAGEN.

Kast det ambitiøse anker ud
At kigge ind i fremtiden i stedet for at bygge på må og få betyder, at man skal kende sin målgrup- pe. I eksisterende bykvarterer er det ikke en vanskelig opgave at analysere sig frem til, hvilke typer mennesker der vælger at bo der, og hvad der får dem til at gøre det. Med et nyt kvarter i støbeskeen er der behov for videnskabelige analyser og interview med nuværende og kom-mende beboere. Der er brug for forståelse af lokale brugerbehov og beboerinvolvering. 

Brugerne skal spørges om, hvad det er, de vægter højt i deres nærmiljø, hvilke former for detailhandel de ønsker sig. Er det for eksempel et sundhedshus, institutioner eller grønne arealer, der betyder mest for deres livskvalitet? Eller er det alle tre elementer, der vejer lige tungt? Informationerne er ikke kun til brug for ejendomsejerne, men et nødvendigt træk for at involvere og aktivere brugerne selv fra start. 

For Sluseholmens vedkommende har grundige analyser resulteret i et kendskab til målgruppens drømme og ønsker. Her gælder det, at de, der drømmer om et hjem på Sluseholmen, er dem, der vil bo i et moderne, maritimt bykvarter, hvor der er en unik mulighed for at bo tæt ved vandet midt i byen. Bebo- erne vil bo i lejligheder, der er fleksible og intelligent indrettet, og hvor det som børnefamilie er nemt at leve, fordi alting er tæt på, og fordi børnene kan lege med hinanden på kryds og tværs. Endelig gælder ønsket om et stærkt nærmiljø for både unge og ældre, der søger mod livet på Sluseholmen. 

max-adulyanukosol-586980-unsplash kopi.jpg

“Godmorgen, fru Jensen”
Visionen om at få beboerne til at slå rødder kan ejendomsejere- og udlejere i Sluseholmens til- fælde opnå ved at sikre et stærkt fællesskab. Det vil sige et fællesskab, hvor alt, hvad lejerne skal bruge, findes få skridt fra deres bolig. Hvor kulturen er, at man har sine børn i den samme institution, siger hej til naboerne såvel som caféejerne og galleristerne. Og her spiller valget af operatører ind. Når det handler om at udvælge disse, kan det synes fristende at vælge de første, der melder sig på banen, men det er ikke det rigtige valg på den lange bane. Slagteren skal have lyst til at sige “godmorgen, fru Jensen” og tro på, at hvis en beboer har glemt pungen, så vender han eller hun tilbage da- gen efter med betalingen. Fri- søren skal gøre en dyd ud af at vide på forhånd, hvilken frisure kunden ønsker sig. Og baristaen på caféen bør kunne huske kundens yndlingskaffe – også selv om butikken er en del af en større kæde. Det er ikke nok for beboerne at kunne købe en liter mælk rundt om hjørnet. Det centrale er, at de føler tryghed og et indgående kendskab til deres købmand og dermed til deres nærmiljø. Når de forskellige operatører lejer sig ind, skal de derfor tage idéen om et lokalt miljø og fællesskab til sig.

For at sikre, at operatørernes forretninger kører rundt, og beboerne bliver i kvarteret, er det desuden vigtigt, at retailkoncepterne passer sammen. De skal komplementere hinanden, omend de også skal adskille sig fra hinanden og tilfredsstille forskellige behov. Også her må ejendomsbranchen sørge for at kende tendenserne på markedet og have et stort netværk af operatører at trække på. Helle- re vente på den rette operatør end at fylde erhvervslejemåle- ne op fra dag ét. Ejendomsbranchen må dermed væbne sig med tålmodighed, så det ikke ender med tomme erhvervslokaler og et livløst miljø, der i sidste ende kan resultere i beboere, der val- farter til andre kvarterer. Når danskerne ser på bolig, søger de efter et hjem i netop det kvarter, de kan identificere sig med.

Derfor er det ikke nok at have fortællingen om et nyt kvarter på plads internt. Historien skal være skarp og levende nok til, at både kommende beboere og operatører kan mærke, hvor- dan stedet skiller sig ud fra eksisterende bydele og andre upcoming kvarterer. At blive enige om, hvordan et kvarters DNA skal se ud, er altså én ting. Noget andet er at kommunikere slagplanen ud på den rigtige måde. En Facebookgruppe, en hjemmeside og et logo er et skridt på vejen, men det bærer ikke projektet i mål.

NÅR DANSKERNE SER PÅ BOLIG, SØ- GER DE EFTER ET HJEM I NETOP DET KVARTER, DE KAN IDENTIFICERE SIG MED.

Det handler om at fremtidssikre
Beboerne skal tages med på rejsen fra starten og føle sig sikre på, at det nye kvarter er deres endelige destination. En tålmodig strategi fra ejendomsejer, dygtig kuratering af koncepter og aktivering og involvering af beboere skal hænge sammen, supplere hinanden og gå op i en højere enhed, hvis man skal lykkes med New Local. Ansvaret ligger først og fremmest hos ejendomsudviklere og -ejere, og de må tage aktiv del i, hvordan et nyt byliv skal orkestreres, hvis det skal vise sig på bundlinjen. Busi- ness as usual er ikke holdbart, når det handler om at frem- tidssikre ejendomsbranchen.

Comment

Comment

Go Hybrid

2. Blox_preview.jpeg

Det moderne menneskes behov for funktionalitet, fællesskab og frihed smelter sammen i hybrider. Og det betaler sig for ejendomsejerne, for når mange delelementer bliver tilgængelige inden for samme bygningskonstruktion, sker der magiske ting. 

En konceptuel schweizerkniv. Sådan kan fænomenet Go Hybrid beskrives, for med Go Hybrid er det slut med at grave skruetrækker, fil eller kniv frem fra værktøjskassen. I stedet findes alle de ting, man skal bruge i samme enhed, og det taler ind i den tid, vi lever i. Bolig, kontor, bespisning, træning og børnepasning smelter sammen via intelligent arkitektur og smart sammensatte koncepter, der dækker behovene hos vidt forskellige brugere. 

Et lysende eksempel på Go Hybrid er BLOX – det store og ambitiøse byudviklingsprojekt i København, der skal danne rammen for en række forskellige faciliteter. Bygherren, Realdania, har ønsket at give en gave til København i form af udvikling af et uudnyttet areal ved Frederiksholms Kanal. Rekreative udendørs byrum og legepladser skal tiltrække børnehaver og børnefamilier, caféer skal indbyde til en kop kaffe med udsigt, og 22 lejelejligheder skal huse beboere, der drømmer om en hverdag med kreative indspark og nye muligheder.

DER ER LAGT OP TIL EN DESTINATION, DER INDBYDER TIL MANGFOLDIGHED, INSPIRATION OG EKSTRAORDINÆRE OPLEVELSER.

BLOXHUB – en forening og et co-working space, der består af virksomheder, organisationer og forskere, som arbejder med forskellige aspekter af bæredygtig urbanisering – er også en del af projektets kerne. Det samme gælder Dansk Arkitektur Center, der skal lave udstillinger på stedet. Også boghandel og træningscenter skal indbyde til et besøg hos BLOX. Der er lagt op til en destination, der indbyder til mangfoldighed, inspiration og ekstraordinære oplevelser. Det fortæller Torben Klitgaard, der er direktør i BLOXHUB. 

“BLOX er hybridernes hybrid. En smeltedigel, der kombinerer en række differentierede tilbud, som skal tiltrække mange målgrupper, lige fra turister til børnefamilier og arkitektur- og designinteresserede danskere. Vi skal være toneangivende inden for dansk arkitektur og sætte fornyet spot på, hvad vi kan i Danmark. Der skal arbejdes, udstilles, forskes og leves,” siger han. 

Hos BLOX er det utraditionelle og de forskelligartede takes altså i højsædet. 

“Alle er velkomne, og sidder du rundt om et bord i restauranten, kan du lige så vel sidde over for en direktør som en turist. Det er et sted, hvor krydsfelterne er i fokus og en destination, der skal kunne mange forskellige ting.” 

 

Hybriderne skal sikre ejendomsbranchens fremtid
Hybrider er med deres mange delelementer ambitiøse projekter. Men de skal være med til at sikre ejendomsbranchens fremtid, så ejendomsudviklere og-ejere må have modet til at gå i gang. På længere sigt er det dét, der sikrer merværdi. Et boligbyggeri kan være nok så imponerende, men står det alene og flagrer, tiltaler det ikke størstedelen af nutidens brugere. En restaurant kan servere den bedste salat, men ligger den langt fra vores bolig, vil det ofte være for tidskrævende at prøve den af. En legeplads kan være udstyret med børnenes favorit rutsjebane, men er der ingen andre børn, forsvinder en stor del af glæden. 

Med et godt, gammeldags udtryk kan man altså kalde det en ‘win-win-situation’, når hybriderne breder sig. Herhjemme er et andet eksempel på en hybrid, der har haft medvind fra starten, Charlottehaven på Østerbro. Her ligger boliger, spisesteder, svømmehal, vuggestue og hotellobby side om side og sparer beboerne for tid i en travl hverdag. Det vil de gerne købe sig ind i. For det er brugervenligt og efterkom-mer det behov for elasticitet og dynamik, som både mange af nutidens og fremtidens lejere efterspørger. Langt de fleste vil gerne have liv omkring sig, når der samtidig er mulighed for at trække sig tilbage. Og det giver merværdi at møde mennesker, der er anderledes end en selv. Derfor kan det også betale sig at generere et livligt miljø. Go Hybrid taler ind i Open Source-tidsånden, og derfor har tidens mest succesfulde hybridkoncepter da også ten- dens til at være åbne i sind og undgå at lukke sig om sig selv. Det har sparet ejendomsejerne for tomme lokaler fra første færd. 

MED ET GODT, GAMMELDAGS UDTRYK KAN MAN ALTSÅ KALDE DET EN ‘WIN-WIN- SITUATION’, NÅR HYBRIDERNE BREDER SIG.

Urban Escape er Sveriges lovende hybrid
“Delene skaber en genial helhed.” Sådan lyder mottoet på et tredje eksempel på Go Hybrid, når det er bedst. For det svenske Urban Escape sætter nye standarder med deres byggeri i Stockholm. Idéen opstod på baggrund af, at mange lejere valgte at søge væk fra bykernen, og dermed så folkene bag Urban Escape et behov for at tænke bredt. I stedet for at fokusere på de enkelte ejendomme spottede de mulighe-den for at skabe en hel karré af bygninger, der i dag er en af Stockholms mest attraktive og interessante destinationer. Hos Urban Escape finder man et 130.000 kvadratmeter stort byrum, hvor innovation, kundskab og kreativitet er på dagsordenen. “Vi vil skabe en frizone midt i byen, hvor mennesker kan fokusere, præstere og levere,” lyder det.

8. Urban Escape. Oppefra. .jpeg

Det gør Urban Escape ved at samle en bred vifte af tilbud, der skal tilfredsstille mange forskellige menneskers behov. Samtidig fortæller de, at det er et internationalt udblik, urbane trends og egne tanker, der ligger bag projektet. På grunden er der blandt andet placeret kontorer, to hoteller rettet mod to vidt forskellige målgrupper, et shoppingcenter, der også lægger hus til spændende madkoncepter, og kontorer, hvor store spillere som Spotify holder til. Desuden er der mulighed for vidt forskellige kulinariske oplevelser på forskellige restauranter. For ejendomsudviklere og -ejere kræver et projekt som Urban Escape et stort engagement og en modig investering, men det er sund fornuft. Hybrider sikrer nemlig et højere plus på bundlinjen, end hvis bygningerne kun står på et ben, blandt andet via stor- driftsfordele. Den svenske pensionskasse, der købte ind i idéen, kan i dag kigge på en populær og vellykket hybrid, der har løftet et helt byområde.

Værdierne hos Urban Escape har altså ramt tidsånden. Også det fokus på et grønnere miljø, som de lægger for dagen, er i dag en prioritering for mange. De vellykkede hybrider er generelt baseret på en rationel tankegang, der også taler imod den forbrugertilgang, som flere og flere bliver trætte af. Med et miljøvenligt tankesæt bag og elementer af deleøkonomi, som er en del af mange hybrider, vidner det også om, at det moderne menneske mange gange tiltrækkes af fællesskaber. Det er mere populært at købe ind i et fællesskab i dag end for 10 år siden - ikke som i 60’erne og 70’erne ud fra en politisk overbevisning, men ud fra funktionelle, samfundsmæssige, miljømæssige og personlige behov. Det er hybriderne også et barn af.

Ekstroverte bygninger
Det byområde, som Urban Escape i dag har indtaget, var ikke nogen populær destination førhen. Med en reminiscens af 60’erne stod det brutalt i sin struktur og vidnede om et om- råde, der ikke var attraktivt. Med Urban Escape vendte det 180 grader. For Go Hybrid-projekter handler – ligesom al anden byudvikling – om at finde steder, som er underudviklede, underudbyggede eller tilbagestående. Men både bygninger med en historie og nye bygninger, der opføres steder med en historie, har sjæl. Det tiltaler brugerne, der også finder det interessant, at hybrider ikke kan aflæses i et enkelt hug. At færdes der bliver en kontinuerlig oplevelse, og derfor vil brugerne også hellere købe ind i et holistisk koncept end business as usual.

MED ET MILJØVENLIGT TANKESÆT BAG OG ELEMENTER AF DELEØKONOMI, SOM ER EN DEL AF MANGE HYBRIDER, VIDNER OM, AT DET MODERNE MENNESKE MANGE GANGE TILTRÆKKES AF FÆLLESSKABER.

Samtidig er det tiltalende, når bygningerne rent arkitektonisk indbyder til at kigge indenfor. Er det udelukkende det skulpturelt smukke, udviklere, ejere og arkitekter bliver optaget af, er det ikke nogen fremtidssikring. Et udmærket eksempel på et ekstrovert bygningsdesign er hos BLOX, hvor tanken om at invitere indenfor og binde tingene sammen er taget til højeste plan. Her er det ikke blot bygningerne, men et helt område, der skal kobles sammen og byde udefrakommende velkommen. En cykel- og gangbro over havnen, der strækker sig fraVester Voldgade ind i byrummet ved Langebrogade og hen mod Langebro, skal binde BLOX og Indre By bedre sammen med Havneparken, Kalvebod Bølge og Christianshavns Vold.

Postgrunden – Københavns nye hybrid
På dansk jord er en ny, storstilet hybrid på vej. For med byggeriet på den gamle postgrund beliggende med Københavns Hovedbanegård som nabo kommer endnu en nyskabelse inden for Go Hybrid-konceptet til at se dagens lys. De gamle postterminaler skal i fremtiden sprudle af liv med kontorfaciliteter, anderledes hoteltilbud, spændende lejemål og et rigt butiks- og restaurationsliv – et område, der skal skille sig ud og udfordre formatet for byliv og uderum. Samtidig skal det udvikle sig til at blive Danmarks internationale bykvarter og som bydel favne bredt med en høj kvalitativ fællesnævner. Også her er der tænkt i ekstrovert byggeri med et område, hvor by og vand skal bindes sammen af åbne pladser, taghaver, cykelstrøg og gangbroer.

 

postgrunden_12_0_preview.jpeg

Postgrunden bliver stedet, hvor livet kan leves og opleves for mennesker, hvad enten de bor, arbejder, triller forbi eller slapper af her.

De mange nye hybrider taler altså deres tydelige sprog, for de vil fortsat skyde op nationalt som internationalt og sætte nye standarder for den livsstil, det moderne menneske tiltales af. Go Hybrid-konceptet lader sig ikke overse, så har man som ejendomsejer eller -udvikler ikke set det endnu, er det tvingende nødvendigt, hvis man skal favne fremtiden og anerkende, at fællesskab, frihed og funktionalitet bliver de mest efterspurgte varer i Danmark fremover.

Comment

Comment

"Made in Brooklyn"

Brooklyn er bl.a. kendt for at være Hipsternes bydel. Det er her de langskæggede, kreative og relativt unge mennesker bor. Brooklyn er super hot og ikke mindst når det kommer til udvikling og produktion af fødevarer. Der har altid været alle former for fødevareproduktion i Brooklyn, men ikke alt har været lige godt. Igennem de sidste årtier har en gruppe af foodie iværksættere med sans for velsmag og godt håndværk fået ændret betydningen af "Made in Brooklyn" til at være synonym med høj kvalitet. 

Brooklyn er blevet et rent detail eventyrland for mad. Du kan finde al produktion her; lige fra spiritus destillerier, bryggerier, chokoladefabrikanter, grøntsags fermentering, osterier, gedekarameller, brød og kager mm. Oftest produceret i mindre portioner, af små virksomheder, startet af passionerede personer med en drøm og mission om at skabe et bedre produkt, eller måske at genopfinde eller genskabe en gammel familie opskrift. Det er typisk folk der har en hobby eller er vokset op med noget de ønsker at give videre, blandet med en vision om at være herre i eget hus. 

Local er en massiv bølge der er skyllet ind over New York. Local er det nye sort! New York’erne har fået nok af forarbejdet mad fra kæmpe fabrikker, de er blevet kritiske forbrugere der sætter pris på kvalitet, bæredygtighed og hvor en højere pris ikke er en begrænsning for folk til at støtte de lokalt producerede råvarer. New York’erne er tilmed åbne og nysgerrige forbrugere der har mod på at prøve spændende kulinariske produkter fra forskellige kulturer og allerbedst hvis det er produceret inden for en bæredygtig afstand og af bærerdygtige råvarer. 

De mange lokale markeder rundt om i byen, Smorgasburg, de populære Food trucks, samt byens store udbud af madevents er en vigtig del af de små producenters overlevelse. Kendskabet til producenterne og efterspørgslen efter deres produkter øges her, ligesom synergien ved at være blandt andre små producenter også er vigtig. Fælles for dem er, at de kan fortælle en god historie som berettiger deres produkter. 

Industry City i Sunset Park syd for Red Hook huser denne vinter Smorgasburg som af gode grunde rykker indenfor i ly for vinterkulden. For nogle små fødevareproducenter kan Industry City blive deres stationær base og vej til succes. Målsætningen med det nye IC er at samle godt håndværk, innovation og kreative producenter under samme tag. Synergien ved at bo med andre mindre producenter vil kunne øge kendskab gennem bedre eksponering af produkter. 

Blue Marble Ice Cream har valgt at lægge deres produktion i Industry Citys faciliteter hvorfra de producere til blandt andet lokal brug, men ligeledes til deres retail kunder. Blue Marble Ice Cream startede i 2007 af Alexis og Jennie, i deres bydel Brooklyn, med den simple mission at kunne tilbyde et produkt, der giver glade smagsløg og hvor hjertet føler sig godt tilpas, som de skriver på deres site. Vi begyndte med super-premium, certificeret økologiske mejeri produkter og kun de bedste råvarer vi kunne finde, til at skabe en latterligt lækker is scoop. Kvalitets is er populært og i takt med at virksomheden er vokset har målet været at opbygge en ansvarlig virksomhed der involverer lokalsamfundet og hvor målet er en bæredygtig forretning.  Netop bærerdygtighed og involvering af lokalsamfundet er det bærende element for hele local bølgen og omdrejningspunktet for de fleste af de mindre produktions virksomheder. 

Rene råvarer og ingen unødvendige tilsætningsstoffer er et andet vigtigt element i den nye strøm af fødevareproduktion. Brødrene Mast er pionere inden for a lave den perfekte chokolade hvor hver stykke er indhyllet i lækkert grafisk printet papir. Mast Brothers blev grundlagt af Rick og Michael Mast i 2007 i Brooklyn, og producerer den fineste chokolade. Omdrejningspunktet for deres passion inden for chokolade ligger i detaljen, innovation og et omhyggeligt håndværk.  

Inden for spiritus branchen er der ligeledes sket en stor udvikling. Regeringens rolle i alkoholiske drikke har igennem mange år drejet sig om forbud, men efter anerkendelsen af at mindre spiritus destillerier skaber arbejdspladser, er trækplaster for turisme og ydre mere, støtter det lokale landbrug gennem lokalt indkøb af råvarer har det ændret vilkårene for de mindre destillerier. Regeringen har siden den erkendelse opfordret flere iværksættere gennem fordelagtige licenser til at brygge. Det har resulteret i at der siden 2006 hvor reglerne blev ændret, er dukket en skov op af små destillerier omkring New York. Vi taler flere hundrede små destillerier og går du ind i en bar kan du nu vælge mellem Long Island Potato Vodka, Grappa from the Finger Lake, Catskills Bourbon, Brooklyn Gin or the Hudson Valley Whisky.

Industry City

To stop med metroen fra Manhattan og kun 15 minutter i bil fra Downtown, syd for Red Hook I Brooklyn ligger Industry City. Placeret i Sunset Park, ligger de gamle bygninger side om side ud mod et stor åbent areal og havneområde. I takt med at ombygningen bliver gennemført vil området blive et stort grønt og rekreativt område for Industry Citys lejere. På sigt vil vandvejen også være en måde at komme til Industry City på. Ikea færgen som i dag har sidste stop i Red Hook vil udvide ruten til at sejle omkring Sunset Park og Industry City. 

Udvikler Irving T. Bush lagde grunden til Industry City i 1895, med det formål at skabe et kombinerede produktion, lager og distributionscenter tæt på Manhattan - designet til at give grossister en mulighed for et billigere sted at importere, eksportere og fremstille varer. Projektet, oprindeligt kendt som Bush Terminal, var Brooklyn første store industrielle-, skibsfart- og distributionscenter, og var så vellykket, at det var med til at anspore den økonomiske og industrielle udvikling af hele bydelen. 

I starten af 1900-tallet, trivedes Industri City med sin førsteklasses beliggenhed, dens enorme omfang og for den tid, meget innovative og integrerede struktur som bl.a. også indebar intern politistyrke, brandvæsen, jernbanenet, kraftværket og med faciliteter både til små og store udlejere. Industry City blev en af de mest fremtrædende og succesrige faciliteter af sin art på verdensplan. Den var med til at udviklede Brooklyn til en stor international havneby og beskæftigede næsten 25.000 medarbejdere om dagen.  

I efterkrigsårene af 1950'erne var der en generel tendens til, at mange produktion virksomheder valgte at forlade byen. I takt med denne udvikling faldt Industry Citys økonomiske magt, men stedet har fortsat haft produktions enheder indtil den dag i dag.  Det er den grundlæggende tankegang der igen har fået liv i de gamle bygninger og de nye ejere og udviklere, Jamestown, Angelo Gordon og Belvedere Capital sammen med Cammeby international og FBE Limited, som også står bag det populære Chelsea Market under The High-line på Manhattan, har omfattende visioner for de 557.000 m3. 

Planen er at genføde Industry City som et dynamisk, innovativt og kreativt produktions fællesskab, med en god balance af nye og eksisterende lejere. Stedet har en ambition om at tiltrække byens mest dynamiske designere, innovatører og start-ups inden for områder som mad, mode, kunst, medier og e-handel. Denne transformation indvarsler den næste store fase af Industry Citys eksistens, og fortsætter med at understrege sin rige industrielle kulturarv gennem en autentisk æstetisk udtryk, der på én gang er historisk og progressiv. 

Ombygningen er omfattende, kun halvdelen af kompleksets 144 elevatorer virker og heraf er kun 8 af dem automatiske. Vinduerne er de oprindelige fra 1895, de fleste rustne og brudt, som skal udskiftes efter nutidens forskrifter. Rygtet lyder, at vinduerne er en flaskehals i projektet da det pt det største vindues renoverings projekt i verden. Bygningens arkitektoniske udtryk består primært af vinduer som er med til at give det industrielle udtryk. Et par af bygningerne er klar og produktion af chokolade, karameller, is, kager og kødpålæg er allerede i fuld sving. Efterhånden som bygningerne bliver færdige og flere virksomheder flytter ind vil efterspørgslen for mad blive større og Food Hall’en automatisk blive udbygget.  

Stedet vil kunne tiltrække både store virksomheder som kan nyde godt af den skattemæssige fordel der ydes i Industry City og pladsen til at kunne vokse, men Industry City vil i lige så høj grad tiltrække små enkeltmands virksomheder/værksteder, der pt bor i udkants New York, som vil nyde godt af trafikken og branding ved at ligge sammen med andre.  

Industry City er godt på vej til at få en ny storheds tid og der er ingen tvivl om at miljøet omkring bygningerne gør det attraktivt som arbejdsplads med de grønne områder, massere af valgmuligheder når det kommer til madudsalg, inspirerende miljø, de sociale elementer som stedet tilbyder og ikke mindst en nem commute fra Manhattan.

Se mere på https://industrycity.com

Comment

Skyen sender børnebillederne ud af kontoret

Pil billedet af børnene ned fra opslagstavlen. Partner og bestyrelsesforman i in2media Tim Frank Andersen mener ikke, at man i fremtidens kontorer vil have en fast plads at klynge sig til, når den digitale udvikling samtidig gør os mere fleksible som medarbejdere og arbejdsgivere. 

Fremtidens kontorer bliver i mindre grad nogle, hvor man har sit eget rum, som man kan pynte med feriebilleder, nips og sjove avisartikler. Med den teknologiske udvikling vil vi fremover, i højere grad, kunne bevæge os rundt og arbejde mange forskellige steder fra, mener Tim Frank Andersen, der er partner og bestyrelsesformand i In2media.

”Vi har haft en periode for 15-20 år siden, hvor alle havde deres eget kontor, efterfulgt at en periode med storrumskontorer. I fremtidens kontorer vil det handle om at indrette varieret, med henblik på forskellige arbejdssituationer. Det kan måske betyde, at man ikke har sin egen plads med billeder af sine børn, når man i stigende grad arbejder mange steder,” siger han

Med ny teknologi kan vi i stedet arbejde hvor som helst og når som helst, det passer os.

”Der bliver flere og flere vidensarbejdere, hvor deres primære arbejdsredskab vil være digitale devices som deres smartphone. Det betyder, at vi har øget mobilitet og kan sidde alle mulige steder og arbejde. Det kan være hos kunder, på farten eller hjemme hos os selv. Der er en klar bevægelse i den retning,” siger han.

Hvor man før ikke havde behov for så mange funktioner på en arbejdsplads, har man nu brug for flere muligheder for at arbejde, fortæller Tim Frank Andersen.

”Mobiliteten giver os en eftertragtet frihed og fleksibilitet. Hvor man tidligere havde brug for en fast skrivebordsplads på kontoret, har man i dag i mindre grad brug for det. Nu har man brug for mange forskellige muligheder at arbejde på,” siger han og fortsætter:

Man kan have behov for et stille sted at arbejde, et sted, hvor man kan tale i telefon, et sted hvor man kan holde en videokonference og transferere fra, samt steder man kan sætte sig og være mere uformel. Man får brug for at arbejde sammen på nye måder. Et kontor skal kunne give forskellige muligheder, og det stiller nogle krav til udformningen.

SIKKERHED I SKYEN

Når vi får nye måder at arbejde på, stiller det samtidig nye krav til de it-løsninger, arbejdspladsen benytter sig af. ”Når det kommer til it er virksomhederne nødt til at forberede sig på, at medarbejdere skal kunne ringe ind og koble sig på ude hos kunder, og det kan give nogle it-mæssige udfordringer,” siger Tim Frank Andersen.

Samtidig vil nye løsninger også gøre nogle ting enklere som for eksempel vedligeholdelse og udgifter til serverrum. ”Hvis vi går nogle år tilbage havde de fleste virksomheder brug for serverrum og mange sikkerhedsforanstaltninger i den forbindelse. Nu er det meste hostet i skyen, hvilket frigør plads og ressourcer, der ellers skulle bruges på overvågning og sikkerhed,” fortæller han.

Tim Frank Andersen forventer også at nye måder at bruge it på vil ændre på måden, man ansætter medarbejdere på. ”Vi kommer i højere grad til at arbejde med distance-møder. Vi ser, at når du har en it-infrastruktur hvor du kan plugge dig ind, kan det give mening at bruge flere freelancere.  Jeg tror, man i fremtiden i højere grad vil have en pool af freelancere frem for fastansatte medarbejdere,” siger han.

FRIE FUGLE

En tendens i måden, vi arbejder på, som Tim Frank Andersen spår vil blive endnu større, er at flere vil være freelancere. ”En interessant tendens er, at flere bliver free agents, og at vi ser flere collaborative arbejdsmiljøer. Her sidder man måske sammen med 100 andre og har fælles digitale og fysiske ressourcer, men man er bare sig selv. Der er også flere eksempler på distancearbejdspladser, hvor folk der bor langt fra deres arbejde kører på kontor to dage om ugen, men tjekker ind på distancekontor resten af tiden,” siger han og fortsætter:

”Færre vil være faste medarbejdere i virksomheder og flere vil være free agents. På den måde bliver det også billigere at lave digital infrastruktur og nemt at have freelancere som indgår, som om at de var fastansatte.”

FARVEL TIL KONTOR?

Når alt efterhånden ligger i skyen og enhver café kan tilbyde wifi, er det så ved at være slutningen på kontorer, som vi kender dem? Det mener Tim Frank Andersen bestemt ikke. 

”Som mennesker er vi sociale. Lykken er ikke at sidde derhjemme. At være på et kontor har andre funktioner som arbejde og inspiration. Ingen har et ønske om at sidde selv altid,” siger han og fortæller, at han ikke selv ville bryde sig om et arbejdsliv uden muligheden for at sammen med andre:

”I mit arbejdsliv sidder jeg både hjemme og på kontor, og jeg er rigtig glad for den vekselvirkning det giver. Det giver mig et sjovere arbejdsliv. Hvis jeg ikke havde den mulighed, ville jeg leje mig ind et sted for at sparre med nogen.”

FAKTA: Tim Frank Andersen er M.Sc. i Computer Science og er partner og bestyrelsesformand i det digitale bureau In2media og har arbejdet med interaktive medier i over 20 år.

 

Nomad Workspace

Hos Copenhagen Windows forsøger vi altid at efterleve dét vi anbefaler, og derfor har vi valgt at placere vores forretning i de flotte og profesionelle omgivelser hos Nomad Workspace på Skt. Hans Torv. Nomad Workspace er et moderne kontorkoncept med adskillige fleksible løsninger for arbejdssituationer med tilhørende café, yderst lækkert design og en masse spændende initiativer under opbygning. Vigtigst af alt er dog fornemmelsen af at befinde sig et sted, hvor der er mange forskellige kompetencer under ét tag, som kan inspirere og gøre brug af hinanden. Der er stadig ledige pladser og du kan læse mere samt se flere billeder på deres website: www.nomadworkspace.com

Arbejdsplads med rum til forskellige situationer

Selvom mange i princippet kan arbejde lige hvor det passer dem, er det vigtigt at holde fast i kontorerne, fortæller Malin Meyer, der er arkitekt og partner i Danielsen Space Planning. For dét, mennesker skaber sammen i det fysiske rum, kan ikke erstattes, mener hun.

Et sted med rum til interaktion og innovation. Sådan beskriver Malin Meyer fremtidens kontorer. Hun er arkitekt og partner i Danielsen Space Planning, der blandt andet leverer arkitektur- og interiørløsninger til kontorer. ”Med indretning kan man styre graden af innovation. Det kan være en hurtig måde at tale på uden stole og borde, ” fortæller Malin Meyer og fortsætter: ”Arbejdspladser ændrer sig til at blive mere som markedspladser, hvor man kan vælge den viden, man har brug for. Det bliver til videnshuse med rum, der udvikler sig efter de behov, der opstår. Flere virksomheder har ifølge arkitekten derfor valgt at skabe rum til meditation og mindfulness på arbejdspladsen, så medarbejderes sundhed sikres: ”Vi arbejder under pres, men innovationen skal stadig ligge på et højt niveau." 

For at kunne holde til det, vælger nogle virksomheder at indrette rum til mindfulness med fuglefløjt og plads til meditation, hvor man kan gå ind, når hjernen gløder. Mange virksomheder fokuserer på medarbejderes sundhed, så de er friske og kan løbe hurtigt,” siger hun. Der er et generelt behov for, at medarbejdere kan være effektive og kan eksekvere, fortæller Malin Meyer:

I fremtidens måde at arbejde på, skal man kunne agere hurtigt. I dag, hvor en bank nærmest kan erstattes med en app – og mange ydelser bliver ’Uber-ficeret’– er vidensdeling og innovation af afgørende betydning. Udbyderen eller virksomhederne bliver nødt til at komme ud til kunderne. Eller tage dem seriøst, for ydelser opstår ikke længere kun som idéer i virksomhederne, men opstår også som ideer hos forbrugerne. Og derfor skal de fysiske rammer støtte op om, at medarbejderne skal kunne være opfindsomme.

MØDET MELLEM MENNESKER
Ifølge Malin Meyer er det unikke ved arbejdspladser, at man mødes med mennesker, og at der opstår noget i interaktionen. ”Arbejdspladser er steder, hvor du arbejder med mennesker. Du og jeg, sammen i det fysiske rum, kan ikke erstattes. De ting, vi kan skabe der, kan ikke erstattes. Samarbejde og dialog er stadig en kontrast til, at alt går så hurtigt. Mødet er stadig unikt, forinteraktionen kan kun ske i det fysiske rum,” siger hun

Malin Meyer mener, at hjemmearbejdspladser er et uddøende fænomen, og selvom mange kan arbejde de fleste steder, så længe de har en computer, en tablet eller en smartphone, mener hun, at kontoret som mødested er vigtigt. ”Vi arbejder hvor som helst og hele tiden. Tid og rum er dermed ikke en begrænsning, så man kan spørge; hvorfor så betale husleje? Men kontoret er et mødested. Det er vigtigt, at folk møder op et sted, hvor de bliver opdaterede.” Malin Meyer fortæller, at flere virksomheder samles i såkaldte ’company houses’, hvor man kan agere tæt på hinanden og samarbejde på tværs af fagligheder. ”Her er eksperter nærværende og man kan shoppe rundt mellem faggrupper, som køber og sælger viden. Vi handler medarbejdere og samarbejdspartnere – og det skal gå hurtigt. Det fysiske hus skal være stort og indeholde mange vidensområder,” siger hun. 

RUM SOM VÆRKTØJ
Når en virksomhed indretter sine kontorer, er det vigtigt at lave mange forskellige rum, der kan understøtte forskellige arbejdsopgaver, fortæller Malin Meyer. ”Man skal tænke rum som værktøj – en palette af rum. Du tager stilling til, hvilken arbejdsopgave, du skal udføre og vælger hvilket rum, der kan understøtte opgaven. I gamle dage låste man sin krop fast ved det samme skrivebord. Men du er meget mere klar i hovedet, når du står op. Alle skal ikke være sprælske i deres måde at arbejde på. Nogle kan ikke lide det og finder det forstyrrende. Her kan man arbejde med forskellige zoner til forskellige typer arbejde,” siger hun.

Samtidig kan indretning være med til hjælpe medarbejderne til at være nærværende. ”Ens privatliv og arbejdsplads flyder sammen. Med sociale medier ændres grænserne hele tiden. Indretningen skal gerne være et værktøj, der kan gøre medarbejdere nærværende. Den skal styre folk og give dem sociale og frie rum, hvor de kan være privat, hvis de har brug for det. Det kan man gøre med forskellige miljøer - rum til workshops og laboratorier med store borde, hvor man kan være innovativ,” siger Malin Meyer. 

VARMT TIL KOLDT I NORDSVERIGE
Danielsen Architecture har blandt andet arbejdet med at indrette Försäkringskassan i Nordsveriges it-afdeling, hvor der er lavet en løsning, så man som medarbejder selv kan afgøre, hvor man arbejder bedst. ”Vi har set på, hvad de laver, når de er på arbejde med fokus på innovation og interaktion. De fleste af dem, der sidder på arbejdspladsen er programmører. Det er derfor endt med at være indrettet, så der kun er arbejdspladser til 40 procent af medarbejderne, da 60 procent altid er ude til møder eller lignende,” fortæller Malin Meyer om projektet. ”I midten af bygningen har vi et glødende centralcenter med høj aktivitet. Jo længere ud i bygningen, du kommer, jo køligere bliver der, og jo mere arbejdsro er der at finde. Her kan man aktivt vælge at gå hen for at finde ro. I kernen er der kopimaskiner, kaffemaskiner, elevatorer og mødecenter,” siger hun. 

BRANDING MED FREDAGSBAR 
En arbejdsplads’ image er rigtig vigtigt. Malin Meyer fortæller, at mange brander sig med deres arbejdsplads. ”De unge er kræsne. Virksomhedens adresse er for eksempel vigtig. Det skal være et cool sted, for de kan i princippet vælge mellem Vestergade og Wall Street. De går også efter løn og titler, men det fysiske sted fylder meget, hvilket man kan se hos Google og Spotify, der har indrettet legepladser med gynger og rutsjebaner i deres kontorer. På den måde gør medarbejderne noget med kroppen og måden, de arbejder på,” siger hun.

Derfor er der også mange arbejdspladser der brander sig ved at holde fredagsbarer og sociale arrangementer. ”Vi ser, at arbejdspladser bliver fredagsbarer eller hang-outs. Det er steder, man kommer for at hænge ud. Kunderne søger også noget socialt, fordi de sidder og bliver ensomme derhjemme. På den måde bliver kontorer et inspirationssted – ikke kun mellem faggrupper, men også mellem kunde og udbyder,” fortæller Malin Meyer.

FAKTA Malin Meyer Arkitekt og partner i Danielsen Space Planning der blandt andet leverer arkitektur- og interiørløsninger til kontorer.

Instawalk på Posten

Søndag eftermiddag tog vi hos Copenhagen Windows, på en eksklusiv ’instawalk’, med seks af Københavns mest fulgte urban explorers på Instagram. Turen gik til den gamle nybarokke centralpostbygning, som blev bygget i 1912 og som har lagt hus til det danske postvæsen i over 100 år. 

Se billederne fra de populære instagrammere nedenunder og tryk ind på de forskellige instragrammers.

Byg til kvartererne

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune mener, at det er vigtigt, at ejendomsbranchen husker, hvilken bydel de bygger til, så man kan kende forskel på Brønshøj og Christianshavn.

 Fotograf: Jesper Palermo

Fotograf: Jesper Palermo

Når ejendomsbranchen skal bygge nyt i København, er der flere ting, der er vigtige at være opmærksom på ifølge Københavns teknik- og miljøminister, Morten Kabell (EL). ”Ejendomsbranchen skal have fokus på ansvarlighed. De skal være med til at sikre, at der er boliger til alle. Det er vigtigt, at man forholder sig til, at København er en blandet by,” siger han. Borgmesteren mener, at man bør bygge mangfoldigt. ”Der er vigtigt at bygge mangfoldigt, så der er plads til mange mennesker i fremtiden,” siger Morten Kabell. Han opfordrer derfor ejendomsbranchen til at tænke kreativt og byde ind med miljø- og klimavenlige ideer, der kan eksporteres efterfølgende. ”Det er vigtigt at sikre, at bygningerne er miljø- og klimavenlige, så København kan vise, at vi lever op til de højeste standarder, og at vores løsninger kan eksporteres,” siger han. Samtidig mener Morten Kabell også, at det er vigtigt, at man tager højde for, hvor i København, man vil bygge. ”Ejendomsbranchen skal være parate til at åbne op for, at løsninger ikke bare er nogle, man hiver op af en skuffe, men at de skal tilpasses til de kvarterer, man bygger i, så bydelene ikke kommer til at ligne hinanden,” fortæller borgmesteren.

KANTEDE KØBENHAVN
Morten Kabell vil have, at København er en by med kant. ’En by med kant’ betyder flere ting for ham: ”Det er for mig en by, som er mangfoldig og som ikke er bange for at slippe kreativiteten løs. Det må gerne være trashy nogle steder. Der skal være plads til de kreative erhverv. Det er en by, som ikke er ens, og hvor bydelene ikke ligner hinanden, men hvor de lokale bestemmer,” fortæller borgmesteren. Han mener derfor, at man skal være god til at lytte til de lokale. ”Det er vigtigt, at der er inddragelse, hvor man sørger for, at de lokale er med til at træffe beslutninger, så det ikke kun er kommunen, der træffer dem,” siger Morten Kabell.

EN BY, DER TAGER ANSVAR
For Morten Kabell er der meget at leve op til for fremtidens København. ”Fremtidens København er en by der tager ansvar både lokalt og globalt. Det er en by, der lever op til klimamæssige forpligtelser, og som har boliger nok til alle. Også billige boliger, hvor almindelige mennesker har råd til at bo. Det er en by, hvor der er plads til alle,” siger han. For borgmesteren er det vigtigt, at der er forskel på bydele, og at man kan se, om man er i Brønshøj eller på Christianshavn.

”Det er en by, der har kant, og som tør være anderledes. Byen skal turde være forskellig fra andre, og som ikke mener, at man skal være ens og kommunal, men som tør være mangfoldig og vise, at der er forskel på, hvilken bydel man er i. Brønshøj skal ikke ligne Christianshavn – der må gerne være forskel på bydelene,” siger Morten Kabell. Han mener, at man bør tage højde for, at København er københavnernes by. ”Man skal lade københavnerne styre byen – det er deres by. Det skal være en by, som de bliver involveret i,” siger han og fortsætter: ”Fremtidens København er også en levende by, hvor man bruger byen, og hvor byrum er indrettet til københavnerne. De skal ikke indrettes til biler, men til mennesker. Der skal være masser af bynatur og grønne områder.”

 

Kunsten at bygge en bydel i en bydel

Danica Ejendomme er involveret i en lang række store byggeprojekter i København. Samtidig har de opkøbt PostNord-grunden ved siden af Købehavns Hovedbanegård og har dermed kastet sig ud i at skabe en bydel i en bydel, fortæller ejendomsdirektør i Danica Ejendomme Peter Mering.

Det København, vi bor, arbejder og lever i lige nu, er i hastig udvikling. En by, hvor beboerne vil alt i deres by. ”I forhold til nybyggeri, er København lige nu en rigtig spændende by, hvor der er gang i mange ting, og hvor vi som en af de største bygherrer deltager i mange byggerier. Blandt andet har vi store byggesager i Nordhavn, på Sluseholmen, på Nørrebro og i Lyngby,” siger Peter Mering, ejendomsdirektør i Danica Ejendomme. Han mener, at man i fremtiden i byggebranchen vil se, at nybyggerierne vil rykke ud, hvor der er plads til at folde sig ud. ”De områder, hvor der er bedst plads, vil blive populære i fremtiden. På Nørrebro, Vesterbro og Østerbro bliver det fortsat super attraktivt at bo, men der er jo ikke meget plads til at bygge nyt. Derfor vil der komme nye, populære bydele, hvor der er mere plads til at bygge. Det bliver steder som Sluseholmen, Sydhavnen, Nordhavn og Lyngby,” fortæller ejendomsdirektøren og tilføjer: ”Jo dyrere det bliver at bo i Indre By, jo mere breder det sig ud, og folk flytter til andre bydele.”

EN STORBY SOM DE FLESTE
Spørger man Peter Mering om, hvad han synes, der er særligt ved måden, københavnerne vil bo og arbejde på, er svaret, at København ligner andre storbyer på det punkt: ”Man vil bo og arbejde så centralt som muligt. Noget nyt er, at københavnerne gerne vil bo til leje og er villige til at betale en pæn husleje. De lever dynamiske liv, hvor de farer rundt. Med lejeboliger kan de typisk komme rundt med tre måneders varsel og er ikke bundet af, at de skal sælge deres bolig, før de kan komme videre. Jeg tror, man kan se boligudlejning som en del af den deleøkomoni, der er meget oppe i tiden. Tidligere var det vigtigt for folk, at de ejede deres bolig,” siger han. Det er tydeligt hos Danica Ejendomme, at det er populært at bo til leje. Oplevelsen er, at der med lynets hast kommer lejere til deres nye lejemål. Det gælder også, hvis huslejen er høj. ”Vi har en kæmpe søgning til vores lejemål. Hvis lejemålet er i orden, er folk villige til at betale en pæn husleje,” siger Peter Mering.

CENTRALE ARBEJDSPLADSER
En arbejdsplads med en central beliggenhed er noget, der er vigtigt for københavnerne. ”Medarbejdere vil arbejde så centralt og tæt på offentlig transport som muligt. Det er også vigtigt for dem, at arbejdspladsen ligger centralt i forhold til offentlig transport og i forhold til City,” siger Peter Mering. En original og autentisk bygning at arbejde i er også noget, der ifølge ejendomsdirektøren er vigtigt for medarbejderne. ”Det kan man få i Indre By. Man skal kunne komme let rundt og bo i pulsen. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvis man som arbejdsgiver vil holde på de skarpeste hjerner,” siger Peter Mering.
 


BYDELEN I BYDELEN
Tilbage i marts opkøbte Danica Ejendomme PostNordgrunden og Postterminalen ved Københavns Hovedbanegård, og der er store ambitioner for grundarealet på 39.294 m2, som man vil investere 5 milliarder i. En af ambitionerne er, at området ikke bare skal være et sted, man går gennem. ”Bydelen kommer til at være et sted, hvor rigtig mange mennesker kommer gennem hver dag. Den skal være en destination i sig selv – den skal være mere end nogle pæne kontorbygninger. Det er derfor vigtigt, at vi skaber den rigtige kombination af kontorbygninger, restauranter, hotel og boliger,” fortæller Peter Mering om det store projekt.

De fleste mennesker, synes, det er spændende at kigge på andre mennesker, når de er i en by. I den nye bydel på PostNord-grunden skal der være plads til alle slags mennesker, ifølge Peter Mering. ”Vi vil gerne have, at der er plads til alle slags mennesker – det er menneskene, der gør, at jeg synes, en by er sjov at gå rundt i og dem, der skaber byen. Det skal ikke være en bydel kun for slipsetyper. Der er ikke nogen, der ikke er velkomne. Alle skal føle sig inkluderede,” siger han. Lige nu forsøger Danica Ejendomme at finde den rette balance, når det handler om, hvad bydelen skal indeholde – blandt andet skal der være plads til 100.000 kvadratmeter kontorlokaler. ”Vi vil gerne have, at bydelen skal kunne rumme alverdens virksomheder og et spændende hotel, hvor der er barer, restauranter, fitness og konferencecenter. Virksomhederne kan være af enhver slags – både danske og internationale. Vi er allerede i dialog med internationale virksomheder,” fortæller Peter Mering.

IKKE EN KULISSE
Der vil komme 6.000-10.000 arbejdspladser i den nye bydel. Et succesparameter for Peter Mering er derfor, at mennesker udefra også kommer igennem området. ”Det skal være interessant at gå der. Vi har ladet os inspirere meget af High Line Park i New York City, der er udført med stor snilde og er blevet en stor attraktion. Det er jo i virkeligheden bare gamle skinner. Vi vil gerne skabe en High Line i København,” siger han. Den nye bydel skal interagere med den bydel, den kommer til at ligge i på forskellig vis. Hovedbanegården og Vesterbro overordnet er derfor tænkt med ind i projektet. ”Vesterbro er et sted, hvor det både er populært at bo og gå ud, eksempelvis i Kødbyen. I den nye bydel gælder det om at lave noget, hvor der er ægthed, så folk også fra Vesterbro synes, det er et fedt sted at gå ud om aftenen. Det må ikke blive kulisseagtigt,” siger Peter Mering.

En ting, der ifølge Peter Mering passer godt ind i tidens tendens med deleøkonomi, er serviceflats til udstationerede medarbejdere. Dem vil der derfor være i bydelen. ”Noget vi tror, det er værd at satse på, er serviceflats for medarbejdere, der er udstationerede i København. Man er udstationeret i kortere tid og har brug for et sted at bo. Vi ved, at virksomheder ude i Lyngby eksempelvis har svært ved at finde boliger til medarbejdere. De kommer typisk fra storbyer og vil gerne bo i byen, tæt på offentlig transport. Serviceflats er et godt sted at ekspandere og noget, vi synes passer godt ind i bydelen,” fortæller han.

Unge vil bo tæt i byen

Til møde om Skuespilhus, Operahus og DR’s koncertsal på samme dag. Jan Christiansen var stadsarkitekt i Københavns Kommune fra 2001 til 2010 og var med til at planlægge store dele af det nye København, der er integreret i vores bybillede i dag.

København vokser og vokser. Jan Christiansen, der var stadsarkitekt i Københavns Kommune fra 2001 til 2010, kom til da det gik rigtig stærkt med projekter. Han mener, at noget af det der lå bag beslutningen om at bygge, var en beslutning om, at København er Danmarks hovedstad og fortsat skal være det. 

”Byen i dag er skabt af flere ting. Først og fremmest skete der det, at man tidligere nærmest havde været ved at nedlægge København som Danmarks hovedstad. Men i starten af 00’erne kom der en strømning, hvor man vedtog, at København altså var hovedstad, og at man ikke skulle flytte institutioner til Jylland. København skulle være driver, og man skulle satse på byen. Derfor gik det hele op i en højere enhed, hvor man fik lyst til at bygge og opgradere – for eksempel med metroen,” siger han

Arkitekten oplevede generelt, at der skete store forandringer, imens han havde jobbet som stadsarkitekt: ”Vi byggede Ørestad og Sluseholmen og København gik fra at være en industriby til at være en kulturby. Det var et stort paradigmeskift,” fortæller Jan Christiansen.

ENDNU FLERE I BYEN
I dag underviser Jan Christiansen blandt andet på Københavns Arkitektskole, her kan han fortælle de studerende om, hvor anderledes København var tilbage i tiden. ”Jeg fortæller de studerende om, hvor fattig København var, og at Nørrebro kun bestod af ældre og arbejderklassen. Det er helt anderledes i dag,” siger han.

København er en by i bevægelse, så Jan Christiansen tror, at ændringerne vil fortsætte. ”I fremtiden tror jeg, der vil ske endnu mere radikale forandringer. Man taler om, at København skal ud i provinsen, men det tror jeg ikke sker. Jeg tror der vil komme en endnu større koncentration af mennesker i byen.”

Han mener især, at det vil være unge mennesker, der vil komme til byen for at få uddannelse og job. ”Folk vil komme til at bo meget tæt. Der vil komme nye spørgsmål om, hvordan vi alle skal kunne komme rundt i byen i bil, på cykel og med metroen,” siger Jan Christiansen. For at det er rart at bo i byen, er det vigtigt med grønne pletter. Derfor mener Jan Christiansen, at fremtidens København vil være præget af en blanding af højhuse og åbne arealer. ”Vi får en by, der er helt tæt med højhuse og med grønt. Samtidig er der også en stærk tendens med byhaver. Man er nødt til at lave en by der er tæt og åben på samme tid” siger han.

”ALLE VIL BO PÅ VESTERBRO”
At bo tæt er noget, der kendetegner de unge københavneres måde at bo på, ifølge Jan Christiansen. Og det vil de gerne gøre i et af byens brokvarterer. Allerhelst Vesterbro. ”Alle vil bo på Vesterbro eller til nøds i Nordhavnen. Unge mennesker vil bo forholdsvis tæt i byen. Man vil bo i og leve storbylivet. Det vil fortsætte længe. Det er der, man møder sin partner og har sit liv,” fortæller han. Andre der vælger at bo småt er mænd og kvinder, der er enlige med børn. Her oplever Jan Christiansen en tendens, hvor små boliger bliver revet væk. 

”Flere lever som singlefamilier, hvor mænd eller kvinder er singler og bor med deres børn. Man er ikke så familieorienterede som tidligere. Man flytter for eksempel sammen i bofællesskaber. Der er opbrud i kernefamilien. Det kan man også se i byggeprojekter i Nordhavn, Ørestad og Carlsberg. De små boliger bliver solgt hurtigt. Der er en tendens til, at man bor alene, selvom man har fået børn,” siger han.

KOMFORTABEL BY
Med den store tilstrømning mod København vil der være mangel på boliger. Her mener Jan Christiansen, at det er vigtigt, at man tænker ind, at byen stadig skal være komfortabel, når man bygger nyt. ”Der er mangel på boliger i København. Selvom man bygger en frygtelig masse boliger nu, handler det om at lave en komfortabel by. Man kan lære meget af hollænderne. Man skal ikke tænke så traditionelt, men i stedet tænke byen som et landskab,” siger arkitekten. Han mener ikke, at problemet med mangel på boliger løses ved, at folk flytter ud af byen, når de når en vis alder. Han forventer heller ikke, at byens befolkningstal stopper med at vokse lige med det første. ”Folk flytter ikke ud af byen, for det er svært for dem. Jeg tror, at de store byer vil blive ved med at vokse de næste 10-20 år,” siger han.

DA DET BLEV INTERNATIONALT
Efter at have haft tjansen som stadsarkitekt i en årrække, hvor der virkelig var fart på og høje ambitioner, kan Jan Christiansen nu kigge på nogle af de projekter, han har været med ind over, og som står rundt om i byen. ”Der er virkelig sket noget i byen. Det er ting, vi planlagde i nullerne. Der er dog også ting, som eksempel Rigsarkivet, som vi ikke fik. Men det var en periode, hvor alt lykkedes. Det var præget af, at politikere som Klaus Bondam og Søren Pind var med på den. De brændte for at give København en ny start.” 

Spørger man Jan Christiansen hvilke byggerier, der var mest karakteristiske for hans tid som stadsarkitekt, og hvad han selv holder mest af, er listen lang. ”Noget af det mest karakteristiske, der skete for mig i min tid som stadsarkitekt, var byggerierne i Nordhavn, Ørestad og de store kulturhuse. Jeg holder meget af Sluseholmen. Den er næsten bedre end det hollandske forbillede. Jeg er også rigtig glad for Skuespilhuset og måden, Islands Brygge er kommet til at se ud på.” For Jan Christiansen betød det meget, da internationale arkitekter kom ind over København og satte deres præg. 

”Det var vigtigt, da vi fik internationale arkitekter til København, og DR’s koncertsal blandt andet blev bygget,” siger han. I dag arbejder Jan Christiansen som forskningslektor ved Københavns Arkitektskole og er samtidig ansat i Freja Ejendomme. I 2015 skrev han bogen ’Det ny København’.